Erfaren Data Engineer med interesse for da­ta­tra­ck­ing og ad­færds­da­ta


Viden om den enkelte bruger er essentiel for at optimere TV 2s digitale produkter. Vil du være med til at sikre, at vi i TV 2 kan levere præcist skræddersyet indhold til vores seere ved at have adfærdsdata af god kvalitet, på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt?

I denne rolle vil du arbejde med at definere vores trackingdata- opsamling og processering og automatisere kvalitetskontrollen, så vi sikrer de bedste og mest optimale datapunkter til vores forskellige produkter og analysefunktioner i TV 2.

Du kommer til at indgå i vores Experience Orchestration team i Audience Interactions domænet, der arbejder med opsamling af adfærdsdata på vores apps og desktop platforme som f.eks TV2Play eller TV2.dk. Teamet arbejder med at definere datapunkter, opsamling af data samt processeringen heraf, herunder sikre, at datakvaliteten er optimal.

Du har sammen med resten af teamet overblikket og ansvaret for koordineringen af hele processen med trackingdata. Du vil have en bred kommunikationsflade mod andre produktteams i technology området, samt andre funktioner i TV 2 som f.eks. Data & Insight og redaktionelle teams, hvilket er essentielt for at forstå deres ønsker og krav til data og information fra vores digitale økosystem.

Vi er i gang med at udvide teamet, så vi kan følge med de forskellige krav og ønsker, der er mod trackingdata og brugen af data på tværs af platforme. Derfor søger vi en erfaren person, der kan komme ind og være med til at løfte nogle af opgaverne og sikre vores leverancer.

Din opgave bliver at dykke ned i data og have overblik over kilderne til data, hvordan disse indbyrdes hænger sammen, og hvor der er optimerings - eller opmærksomhedsbehov for at sikre korrekthed og præcision. Du guider vores stakeholders i den rigtige måde at opsætte trackingpunkter og hjælper udviklerne med at implementere de rigtige opsamlinger på de forskellige platforme og interfaces.

Du vil dagligt komme til at arbejde i tracking- og dataværktøjer som:

  • Adobe Experience Cloud herunder Analytics og AEP
  • Kilkaya, Chartbeat, Observepoint

Du vil indgå i et agilt team, hvor der er tilknyttet en Agile Coach og Product Manager til prioritering og koordinering af opgaverne.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har arbejdet med dataopsamling og processering i en lignende position. Vi leder efter en profil, der har arbejdet med opsamling af data, definition af datapunkter og har en bred forståelse for trackingdata. Måske har du også erfaring fra en medie- eller streamingvirksomhed og har arbejdet med eventdrevne systemer.

Derudover forventer vi at du:

  • Har gode stakeholder-evner og er god til at forventningsafstemme.
  • Kan samarbejde med eksterne leverandører, konsulenter og partnere.
  • Er pragmatisk, løsningsorienteret og arbejder altid imod den optimale løsning.
  • Er ansvarsbevidst og professionel, både med egne opgaver og som en del af et team.
  • Er nysgerrig, engageret og søger forretningsindsigt og -forståelse.

Vi forestiller os, at du også har kendskab til BI eller dataanalyse værktøjer og Adobe Suiten.

Arbejdsopgaver i stillinge er:

  • Data Governance relateret til tracking og adfærdsdata.
  • Implementering, validering og kvalitetscheck af adfærds- og videotracking.
  • Validering og test af nye features, dataopsamling og A/B tests.
  • Sparring med andre teams i forbindelse med introduktion af nye features, players og teknologier.
  • Koordinering mellem teams ved definition og implementering af nye trackingdata.
  • Ad Hoc forespørgsler vedr. datavalidering og anvendelsen af data.

Om TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025.Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg stillingen

Vi ser frem til at høre fra dig!

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og arbejde med fremtidens medieoplevelser? Så send din ansøgning og CV via formularen nedenfor. Ansættelsen er hurtigst muligt - vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Vi ser frem til at møde dig!

Arbejdsstedet kan være enten i Odense eller København, og der må forventes arbejdsdage på begge lokationer.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Christian Laasby Ladefoged
Competency Leader
chll@tv2.dk

Gem job