Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Product Manager
Er du erfaren Product Manager med en passion for IT og drift, og har du lyst til at være med til at forme fremtiden for vores virksomhed? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Som Product Manager vil du spille en central rolle i at sikre, at vores IT-services, produkter og løsninger leveres effektivt og med høj kvalitet. Du vil lede og optimere den daglige drift for Sentias kunder, sikre godt samarbejde mellem tværgående teams og afdelinger samt arbejde tæt sammen med den øverste ledelse og dit eget lederteam for at implementere strategiske mål og initiativer.
Vi søger en person med solid erfaring inden for IT, ledelse og procesoptimering, som kan drive virksomhedens operationelle drift effektivt og omkostningseffektivt og samtidig sikre, at vi leverer fremragende service til vores kunder. Erfaring fra en IT service provider er en klar fordel. I rollen som Product Manager bliver du en Idel af et kompetent team, hvor vi arbejder med at udvikle, optimere og kvalitetssikre vores managed services. Du får ansvaret for den samlede serviceportefølje, herunder løbende udvikling og sikring af, at vores services understøtter forretningens langsigtede vækst.
Du vil have mulighed for at arbejde ud fra vores kontor i Ballerup, Odense eller Aarhus og med mulighed for at arbejde hjemmefra.
Hvad forventer vi af vores Product Manager
Dine ansvarsområder
- Agere rådgiver for direktionen i forhold til, hvilke produkter og services Sentia skal levere, samt hvordan Sentia opbygger og vedligeholder en relevant position på det danske 'IT Service Provision'-marked
- Drive den løbende udvikling af nye og eksisterende managed services, der understøtter virksomhedens strategiske vækst og markedspositionering
- Sikre kvalitet, relevans og sammenhæng i både de enkelte services og i den samlede serviceportefølje i tæt samarbejde med commercial og leveranceteams
- Eje, udvikle og vedligeholde serviceudviklingsprocessen og tilhørende artefakter for at sikre effektivitet og kontinuerlig forbedring.
- Udfordre, udvikle og sparre med de tekniske teams bag de enkelte services, så deres bidrag understøtter den samlede serviceportefølje og styrker vores kommercielle position, leverancekvalitet og markedsposition
Din profil
- Indgående kendskab til det danske IT-serviceprovider-marked, primært i medium business-segmentet
- Ansvar for at definere, udvikle og optimere vores outsourcing- og managed services-tilbud
- Solid erfaring med managed service-forretning samt teknisk forståelse af IT-outsourcing-teknologistakken
- Kendskab til og forståelse for IT-sourcingmarkedet med fokus på det øvre medium-segment samt IT-arkitektur og serviceleverancemodeller (ITIL, ISO, cloud, hybrid IT)
- Du evner at berige og beskrive komplekse tekniske services i et klart og kommercielt sprog – og du er vant til at håndtere de hands-on opgaver, der følger med
Om Sentia, et selskab i Aeven Group
Aeven Group består af Aeven og Sentia, to danske leverandører af managed IT-services, som leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden i konstant forandring hjælper Aeven Group kunder med at opnå digital succes gennem tilpasningsdygtige digitale løsninger, der dækker alt fra kritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og digitale brugeroplevelser. Med hovedkontor i Ballerup og flere datacentre i Storkøbenhavn beskæftiger Aeven Group over 1.600 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.
Vi løser forretningsudfordringer med IT-løsninger
Vi mener, at den digitale verden er kernen i enhver virksomhed, og vi drives af at finde den bedste IT-løsning sammen med vores kunder. Vi er i øjeblikket på en spændende transformationsrejse, hvor vi optimerer vores interne struktur, fra vores systemlandskab til at udfordre traditionelle arbejdsmetoder. Vi inviterer dig på denne spændende rejse, hvor vi konstant er i udvikling og derfor kan du ikke lade være med at vokse sammen med os.
Vil du med på rejsen?
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. Vi vil derfor gerne invitere dig til at sende os dit CV og nogle passionerede linjer hvor du fremhæver hvorfor DU netop er det rette match for Sentia. Vi glæder os til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Kjer Jensen: lars.kjer.jensen@sentia.dk