Data & AI Manager til BHJ A/S


Vil du være med til at forme fremtidens datadrevne beslutningsgrundlag i en stor international produktionsvirksomhed? Er du en stærk leder med tung teknisk forståelse og evnen til at skabe forandring gennem data og kommunikation? Så har du nu muligheden for at få en nøglerolle i en værdibaseret virksomhed med internationalt udsyn og stærk lokal forankring, hvor du kan være med til at skabe konkret forretningsværdi gennem data, BI og AI.

BHJ A/S består af to selvstændige divisioner: BHJ og Essentia Protein Solutions. På vegne af begge søger vi en ambitiøs og erfaren Data & AI Manager, der får det overordnede ansvar for virksomhedernes BI-, data- og AI-strategi.

Du bliver en del af Group IT, der tæller mere end 25 dedikerede kolleger, og du vil referere direkte til Global IT Director. Group IT leverer IT og dataløsninger til 1.500 medarbejdere fordelt på mere end 20 lande. I rollen får du ledelsesansvaret for et mindre BI-team, og din opgave bliver både at videreudvikle de eksisterende BI-platforme og at bane vejen for mere avancerede datadrevne og AI-understøttede løsninger i fremtiden.

Du får en central rolle i en organisation, hvor samarbejde på tværs af afdelinger og lande er en naturlig del af hverdagen, og hvor dine løsninger vil få direkte betydning for både BHJ’s og Essentia Protein Solutionss strategiske udvikling og effektivitet.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Have det overordnede ansvar for BI, AI og data i hele BHJ A/S
  • Vedligeholde og udvikle virksomhedens Data Warehouse og BI-løsninger i Power BI
  • Drive dataintegrationer fra systemer som Business Central, CRM, SCADA og egne systemer
  • Designe og implementere en AI-strategi – inkl. demoer og MVP-løsninger
  • Understøtte høj datakvalitet og sikre dokumentation af løsninger og processer
  • Være tæt sparringspartner for forretningen og omsætte behov til tekniske løsninger

Vi forestiller os

– at du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, data eller økonomi og solid erfaring fra en lignende stilling – måske fra en mellemstor produktionsvirksomhed eller et konsulenthus med fokus på IT, AI og finansielle løsninger. Du har mere end 10 års erfaring med BI-udvikling og mindst 5 års erfaring som leder af et data- eller BI-område. Teknisk er du stærk, særligt inden for Microsofts BI-stack, og du har indgående erfaring med Power BI, SQL Server (herunder SSIS, SSAS og T-SQL), og gerne også Microsoft Fabric og Power Automate. Erfaring med Azure AI og Copilot betragtes som en fordel.

Du arbejder struktureret og analytisk og har blik for, hvordan data kan omsættes til reel forretningsværdi. Som person tager du initiativ og ansvar og trives i en rolle, hvor du både driver den overordnede data- og AI-agenda og samtidig har fingrene nede i det tekniske arbejde. Du evner at kommunikere klart og præcist – både med tekniske specialister og med kolleger i forretningen – og du skal naturligvis være flydende på både dansk og engelsk, i både skrift og tale.

Derfor skal du vælge BHJ A/S

Hos BHJ A/S bliver du en del af ambitiøs og værdidrevet organisation med lokal forankring og et tæt internationalt samarbejde på tværs af lande og fagligheder. Vi prioriterer work-life balance og giver samtidig plads til både faglig og personlig udvikling og ikke mindst til at forme fremtidens teknologiske løsninger.

Kulturen er præget af samarbejde, tillid og en høj grad af ansvar – og du får en hverdag, hvor beslutninger kan træffes hurtigt, og hvor du får lov til at sætte retning.

Vi kombinerer teknologisk innovation med fokus på kvalitet og bæredygtighed – og skaber produkter, der har betydning for både kunder og samfundet.

Der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage, men vi lægger vægt på fysisk tilstedeværelse og stærke relationer i hverdagen.


Om BHJ A/S

BHJ A/S har sæde i Gråsten. Virksomheden består af to selvstændige divisioner henholdsvis BHJ og Essentia Protein Solutions (International) med hver sin ledelse og strategi. Begge divisioner har en ambitiøs vækstambition. Dette kræver en målrettet og fokuseret udvikling af virksomhedens strukturer og processer herunder digitalisering og automatisering.

Essentia Protein Solutions og BHJ har begge internationalt hovedkontor i Gråsten, mens de øvrige LGI-selskaber har hovedkontor i Ankeny, Iowa, USA.

BHJ har egne selskaber, kontorer og fabrikker i England, Tyskland, Danmark, Polen, Litauen, Ungarn, Spanien, New Zealand, Australien, USA og Canada og samarbejder med en meget bred vifte af leverandører og kunder i hele verden. BHJ har mere end 1.100 medarbejdere globalt, heraf sidder 130 personer på kontoret i Gråsten. De øvrige lokationer har mellem 2-115 medarbejdere.

Essentia Protein Solutions har et stort distributørnetværk og egne selskaber, kontorer og fabrikker i England, Tyskland, Danmark, Sverige, Spanien, Argentina, Thailand og Rumænien. Essentia Protein Solutions har 350 medarbejdere globalt.

Du kan læse meget mere om BHJ og Essentia Protein Solutions her: www.bhj.com & www.essentiaproteins.com

Save job

Recruit IT ApS recruiting on behalf of BHJ A/S

Workplace

Gråsten og mulighed for hjemmearbejde

Important dates

Published:
7 July 2025
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time