Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
IT Manager
Vil du spille en central rolle i en international vækstvirksomhed, hvor IT er afgørende for at binde forretningen sammen? Og har du erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central – enten som konsulent eller internt i en større organisation? Så er det måske dig, vi søger som ny IT Manager for vores kunde Geia Group i Aalborg.
Om rollen
Som IT Manager får du det overordnede ansvar for at sikre, at Geias IT-løsninger understøtter forretningen bedst muligt – både i Danmark og i deres datterselskaber i Norden og UK. Du bliver en vigtig sparringspartner for kolleger på tværs af organisationen og vil især have tæt samarbejde med Finance og Business Controlling.
Geia Group har omkring 225 ansatte fordelt på 5 lande, og du bliver omdrejningspunktet i en organisation, hvor Business Central er det primære ERP-system og dermed et centralt værktøj for både daglig drift og fremtidig udvikling. Du får ansvar for både drift, support og udvikling af hele IT-setup’et – herunder netværk, computere, wi-fi og øvrig infrastruktur – men med særligt fokus på Business Central og den løbende videreudvikling af systemet.
Derudover vil du spille en nøglerolle i forbindelse med opkøb og integration af nye selskaber – og dermed også sikre, at systemer, data og processer tænkes sammen på tværs.
Dine primære ansvarsområder
- Overordnet ansvar for IT-budget, sikkerhed og governance
- Daglig ledelse af IT-teamet i Aalborg, der består af 3 kollegaer
- Drift og udvikling af Business Central, herunder brugersupport og fejlsøgning
- Projektledelse ifm. opkøb og integration af nye selskaber – herunder datavask og opsætning i BC
- Videreudvikling og vedligehold af løsninger inden for EDI, PIM, Power BI og CRM
- Ansvar for drift og vedligehold af Geias samlede IT-infrastruktur
- Samarbejde med eksterne partnere og leverandører
- Dokumentation, awareness-træning og IT-sikkerhed
Vi forestiller os, at du…
…har solid erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central og at du har en god systemforståelse, der gør dig i stand til at se sammenhænge og integrationer på tværs af platforme og afdelinger. Du har arbejdet med EDI, dataoverførsler og forretningsintegrationer, og du trives i en rolle, hvor du både arbejder med drift og udvikling – og hvor du samtidig er hands-on og tæt på brugerne.
Du har en stærk forretningsforståelse, hvilket er en klar fordel i samarbejdet med Finance og Business Controlling. Endelig har du enten erfaring med ledelse eller lysten til at tage skridtet op i en ledende rolle.
Virksomheden tilbyder
En central rolle i en virksomhed med fart på, flad struktur og en direkte og uformel kultur, hvor der er kort fra tanke til handling. Du bliver en del af et ambitiøst og dedikeret team, der holder aftaler og deadlines – og som brænder for at gøre tingene bedre hver dag. Du får mulighed for at præge både systemlandskab og proces og sætte retningen for Geia Groups IT i tæt samspil med organisationen.
Om Geia Group
Geia Group er en af Nordens førende leverandører af fødevarer til detailhandlen. Vi udvikler, importerer og distribuerer kvalitetsprodukter inden for en bred vifte af kategorier – altid med forbrugertrends, innovation og stærke partnerskaber i fokus.
Med hovedkontor i Aalborg og kontorer i Norge, Sverige, Finland og Storbritannien beskæftiger vi cirka 225 medarbejdere fordelt på 11 lokationer. Vi arbejder tæt sammen med både kunder og producenter for at skabe værdifulde løsninger og velsmagende produkter, der gør en forskel i hverdagen.
Læs mere på www.geiagroup.com