Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Studentermedhjælper til softwareudvikling
Deltid | 12-15 timer om ugen | Alcensoft A/S | Fysisk på kontoret i Lyngby
Brænder du for teknologi og programmering – og har du lyst til at udvikle dig og lære nyt i praksis? Hos Alcensoft søger vi en skarp og nysgerrig studentermedhjælper, der vil være med til at udvikle og optimere vores alarmbehandlingsløsninger til private og kommunale vagtcentraler.
Hvem er vi?
Alcensoft A/S er et lille IT-udviklingshus i vækst, hvor stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for både din, og vores udvikling og succes. Vi er p.t. 4 kollegaer, og vi arbejder med spændende kunder, der anvender vores alarmcentral løsninger – både i den private og offentlige sektor.
Vores eksisterende teknologi-stak omfatter: Windows, Linux, Asterisk (telefoni), Elixir, Phoenix framework, C, C++ og SQL. Der er også simple integrationer til GIS funktionalitet på web (Mapbox, Maptiler og ArcGIS).
Hvad kommer du til at lave?
- Arbejdet vil primært være omkring omskrivning af vores eksisterende brugergrænse fra Windows til web (Phoenix og Elixir), så meget funktionalitet er implementeret og givet på forhånd.
- Få indsigt i de teknologier som vi arbejder med.
- Bidrage både til selvstændige opgaver og teamdrevne projekter.
- Sparre med dygtige kollegaer, der hjælper dig godt i gang.
Vi forestiller os, at du
- Læser en kandidat (eller afslutter din bachelor) inden for softwareudvikling, IT eller lignende.
- Har kompetencer / erfaring med eller interesse for:
- Det funktionelle programmeringssprog Elixir
- Web framework Phoenix (til Elixir)
- Linux
- Har viden om Daisy UI og Tailwind CSS, hvilket vil være en fordel.
- Har nok kendskab til C kode for at kunne læse det, som også vil være en fordel. Vi bruger stort set ikke Javascript.
- Har lyst til at lære og udvikle dig i et IT-udviklingshus med høje faglige ambitioner
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk, og det er en fordel hvis du kan læse og forstå norsk.
- Ønsker at forstå kundens behov og omsætte dem til gode softwareløsninger.
- Har et stærkt fagligt fundament og er nysgerrig på nye teknologier og metoder.
- Er struktureret og har evnen til at arbejde selvstændigt.
- Lysten til at være en aktiv del af et team.
Vi tilbyder
- Et studiejob på ca 12-15 timer om ugen fordelt på 2 dage i ugen, der kan tilpasses dit studie, din hverdag og eksamensperioder.
- En moderne tech-stack og mulighed for at lære af dygtige udviklere.
- Et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling, sparring, udvikling og læring er i højsædet.
- Frokostordning
Praktisk
Placeringen er vores kontor i Lyngby (Firskovvej), som ligger i gåafstand fra Lyngby Station og har let adgang til offentlig transport. Er du interesseret i jobbet, så send os din ansøgning på dansk, CV og eksamensbevis (hvis Bachelor studerende så beskrivelse af kurser/undervisning) snarest muligt, da vi løbende inviterer kandidater til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Ansøgningsfristen er 1. september 2025.
For yderligere information om stillingen og Alcensoft, kontakt venligst CTO, Jacob Nielsen på jacob.nielsen@alcensoft.com / www.alcensoft.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!