Nyud­dan­net Data Scientist med fokus på udvikling af modeller


Du elsker data. Det gør vi også. Skal vi nørde sammen?

Perfekt. Så er du scrollet til det helt rigtige sted i dit feed. Vi vil gerne låne 2 min af din tid til at overbevise dig om, at du skal være vores nye Data Scientist i Danske Spil.

Vi vælger at gå på arbejde hver dag, ikke bare fordi vi skal, men fordi vi oprigtigt kan lide hinanden og trives i hinandens selskab. Vi er fagligt ambitiøse og fokuserede, men vi har også masser af grin og et fantastisk sammenhold. Vores dygtige Data Engineers sørger for al data tilrettelæggelse, så vi i Data Science kan fokusere på de reelle data science opgaver og skabe værdi gennem vores arbejde og ekspertise.

Trine Brandt, Leder af BI&Data Science

Velkommen til Data Science i Danske Spil

I vores Data Science afdeling arbejder vi målrettet på at udvikle og forbedre vores modeller og infrastruktur for at sikre, at vi kan levere de bedste spil- og underholdningsoplevelser til vores kunder. Data Science er et team bestående af i alt seks Data Scientists (inklusive dig) samt en Product Owner. Vi er en del af BI & Data Science afdelingen med i alt 20 kollegaer, der alle er bundet sammen af vores passion for data. Vores ambition er at levere de bedste machine learning løsninger inden for anti-hvidvask, identifikation af problematisk spilleadfærd og personaliserede brugerrejser i vores produkt- og marketing afdelinger. Vi har et unikt datasæt både i omfang og kvalitet, og vi brænder for at bruge det aktivt til ansvarlige og fornuftige forretningsbeslutninger.

Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver

Vi søger en nyuddannet og samarbejdende Data Scientist, der sammen med gode kollegaer kan tage ansvar for vores udvikling af modeller i et scrum setup. Du trives med at samarbejde og er ikke bange for at dele din viden og stille spørgsmål. Kendskab til vores produkter er ikke et krav, men det vil være en fordel, da det kan hjælpe med at gøre din læringskurve en smule mindre stejl.

Din profil:

  • Du har en relevant uddannelse inden for data science og modellering f.eks Matematik, Statistik, Datalogi, Data Science, Machine Learning eller lignende.
  • Du har gode samarbejdsevner og en god portion nysgerrighed i forhold til at arbejde i scrum setup.
  • Du har lyst til at arbejde med machine learning i et cloud setup (Azure og/eller Databricks).
  • Du er stærk på prædiktive modeller og har eventuelt stiftet bekendtskab med generativ AI.
  • Du er en profil der ønsker at drive leverancer.
  • Du har indsigt eller interesse i sportsspil, casino, skrabespil, poker og/eller lotterier.

Dine opgaver:

  • Indgå i teamets arbejde med udvikling, implementering, drift og eventuelle bugs på vores prædiktive og generative modeller.
  • Indgå i tæt dialog med forretningen og tekniske specialister om anvendelsen af modeller, og sikre et effektivt feedback-loop, der understøtter løbende gentræning og remodellering af løsninger.
  • Arbejde iterativt og agilt med et ”Fail fast”-mindset.
  • Bidrage til optimering og effektivisering af vores data science processer.

Vil du være med til at underholde danskerne?

Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 15. august. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Data Science Trine Brandt på tbra@danskespil.dk. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Overgaard Holm på meho@danskespil.dk.

Stillingen er placeret i en afdeling, hvor fremvisning af straffeattest er påkrævet for at overholde reglerne om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Når du indkaldes til samtale, skal straffeattesten derfor indhentes og uploades i rekrutteringssystemet inden 1. samtale.

Vi glæder os til at møde dig,

Hilsen dine nye teammedlemmer Pia, Philip, Tryggvi, Marie Louise, Johan og Trine

Gem job