.NET Softwa­re­ud­vik­ler med fokus på sikkerhed


Hvem er vi?

HIMSA er en mindre international softwareudviklingsvirksomhed med kontorer på Østerbro og i Minneapolis. Vores software benyttes i mere end 170 lande og af over 35.000 høreklinikker. Vi er ejet af de fem største producenter af høreapparater. Vi nyder derfor godt af både at være små og smidige, og samtidig være en del af et internationalt miljø, som har partnerskaber med de store producenter af høreapparater.

Vi ønsker at udvide vores team på pt. 6 udviklere og søger derfor en dygtig og engageret kollega – som både er nysgerrig og godt kan lide at undersøge ny teknologi – og samtidigt har en pragmatisk indstilling til softwareudvikling. Vi er en spændende arbejdsplads med i alt 25 ansatte i USA og Danmark, hvor du vil arbejde med at udvikle og integrere brugervenlige og sikre løsninger, som bl.a. anvendes af verdens førende producenter af høreapparater.

Hvad får du?

Hos HIMSA sætter vi trivsel og arbejdsglæde i højsædet, og derfor er det også normalt, at flere af dine kommende kollegaer har høj anciennitet i virksomheden. På den anden side vil vi også gerne udfordres og tilegne os ny viden. Du får rig lejlighed til at boltre dig med ligesindede og dygtige udviklere, QA’ere, testere, supportere m.fl.

Vi kan garantere, at du vil få udbygget din faglighed, og blive en del af et professionelt udviklermiljø med gode sociale kompetencer. Du får ansvar og muligheden for at gå i dybden med opgaver fra idéstadie/design til færdigt produkt, og du kan lide at fungere i et fagligt solidt funderet udviklerteam, hvor vi hjælper hinanden med hver vores ekspertise og kompetencer.

Vores tekniske platform

Vi udvikler og vedligeholder både client/server-applikationer i .NET samt moderne cloudbaserede løsninger, herunder Patient Management back-end, Identity Providers (IdP) og webportaler.

Fremadrettet vil vi have øget fokus på vores cloudbaserede løsninger og sikkerhed. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring hermed eller interesse i at arbejde i den retning.

Du skal helst have erfaring inden for flere af følgende områder:

  • C# .NET udvikling og vedligehold af komplekse back-end softwareløsninger, databaseintegrationer, REST API og web tjenester.
  • Applikations- og Azure Cloud sikkerhed.
  • Design patterns, architectural styles og teknologier som feks.: OOP, ASP.NET Core, REST, SQL, WPF, MVVM.
  • Azure, Visual Studio, Docker, Kubernetes, Git, Terraform, Azure DevOps.
  • Test automation

Din generelle baggrund

  • Din uddannelse er ikke afgørende, men du har en solid erfaring som Softwareudvikler og forståelse for arkitektur og sikkerhed, med relevante teknologier
  • Du ønsker videreudvikle og opdatere dine kompetencer inden for Cyber security
  • Du har formentligt nogle års erfaring fra Enterprise softwareudvikling
  • Du har øje for den simple løsning til et komplekst problem.
  • Du er kvalitetsbevidst, løsningsorienteret, team orienteret og villig til at dele viden og løbende udvikle dine færdigheder.
  • Du har en god forståelse af softwarearkitektur og udviklingsprocesser omkring deployment, sikkerhed, versionsstyring og test.
  • Du arbejder engageret, trives med udfordringer og er i stand til at arbejde individuelt og i grupper.
  • Du er stærk i engelsk og dansk kommunikation og dokumentation.

Vilkår

  • Frokostordning
  • Pension og sundhedssikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø
  • Fleksible og hybride arbejdstider
  • Kontorlandskab med god plads og ro

Dit arbejdssted vil være Lyngbyvej 28,1.th København Ø, Danmark.

Hvis du har nogle spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Software Development Christian Borch på 22 49 33 53.

Send venligst din ansøgning og CV til HR@HIMSA.DK.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler løbende, indtil den rigtige Softwareudvikler er fundet.

For yderligere information om HIMSA, bedes du besøge vores hjemmeside (www.himsa.com).

Gem job

Himsa II K/S

Arbejdssted

København Ø

Vigtige datoer

Indrykket:
5. august 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid