Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

IT-Beredskabs- og kontinuitetskonsulent til TV 2
Vil du være med til at sikre, at TV 2 kan levere – også når det uventede sker?
TV 2 søger en IT- beredskabs- og kontinuitetskonsulent, der vil være med til at styrke vores modstandsdygtighed og sikre, at vi som mediehus kan fortsætte med at levere public service og kvalitetsindhold – uanset hvilke hændelser der måtte opstå.
Hvordan du vil bidrage til vores fælles mål
I din rolle er dit primære fokus at sikre TV 2’s robusthed gennem klare, testede og operationelle IT-beredskabsplaner.
Derudover er det vigtigt at skabe tillid internt og eksternt ved at vise, at TV 2 har styr på krisehåndtering og kontinuitet. Du kommer til at arbejde med at minimere forretningsrisici ved at sikre, at kritiske funktioner hurtigt kan genoprettes efter driftsforstyrrelser. I forhold til organisationen vil dit mål være at fremme samarbejde og ejerskab på tværs af Teknologi og forretning, så IT-beredskab bliver en integreret del af vores kultur.
Dine opgaver vil være:
- at udarbejde og vedligeholde recoveryplaner, der sikrer hurtig genopretning af kritiske processer.
- at vejlede grupper om potentielle risici og situationer, så de kan reagere hurtigt og effektivt.
- at facilitere øvelser og tests, der sikrer organisationens IT-beredskabskompetencer.
- at rapportere og følge op, så vi løbende forbedrer vores modstandsdygtighed.
- at samarbejde med Teknologi og forretningen for at forankre IT-beredskab i daglig drift.
Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med IT-beredskabsplanlægning, krisehåndtering og business continuity management, og at du kan arbejde struktureret, tværgående og styre opgaven professionelt og effektivt.
Vi forestiller os, at du kommer med erfaring fra en lignende teknologi- eller broadcastorganisation.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har en relevant videregående uddannelse.
- har erfaring med at facilitere øvelser, workshops og undervisning.
- har arbejdet struktureret ud fra en standard som fx ISO 22301 og 2700x.
- kan kommunikere klart og præcist – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
- trives i en rolle med både selvstændige opgaver og samarbejde på tværs af organisationen.
- har fokus på samarbejde, teamets forskellige opgaver og sætter pris på sparring med teammedlemmer.
Dit nye team – og den værdi I skaber
Du bliver en del af TV 2s GRC-team under Security & Compliance på 5 medarbejdere med forskellige opgaver og kompetencer inden for GRC og privacy.
Her arbejder vi målrettet med at beskytte TV 2’s evne til at levere public service, selv i usikre tider. Vi har en kultur præget af åbenhed, kreativitet og udvikling, hvor vi sammen finder de bedste løsninger.
TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.
TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence.
Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.
Søg jobbet
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere, så send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg" nedenfor. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet. Din arbejdsplads vil være TV 2 i Odense eller København med nogle arbejdsdage på den modsatte lokation.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Sebastian Stray Jørgensen
Kompetenceleder, Security & Compliance
sebs@tv2.dk
24610336