Analytics Engineer til JP/Po­li­ti­kens Da­ta­p­lat­for­me og Services


Vil du være med til at bygge bro mellem rå data og forretningsindsigt og dermed accelerere den datadrevne transformation for nogle af Danmarks stærkeste mediebrands?

JP/Politikens Hus søger en passioneret og dygtig Analytics Engineer, som vil spille en afgørende rolle i at transformere og modellere data til værdifulde indsigter på tværs af vores digitale platforme.

Vi er i fuld gang med at realisere en ny strategi, der sætter endnu mere fokus på koncernens digitale vækst, og netop derfor har vi samlet vores udviklings- og dataressourcer i en ny slagkraftig enhed, Digital Udvikling og Teknologi, der har til opgave at levere succesfulde digitale produkter og platforme til vores stærke mediebrands, som inkluderer bl.a. Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken.

En væsentlig succesfaktor er at opbygge robuste og skalerbare datapipelines samt pålidelige datamodeller, der kan understøtte hele organisationen med troværdige og tilgængelige data på tværs af vores medieplatforme.

Joboversigt

Som Analytics Engineer hos JP/Politikens Hus bliver du en central figur i vores transformation til en datadrevet medievirksomhed. Du vil være med til at designe og implementere moderne data pipelines og transformationsprocesser, der sikrer, at vores data er pålidelige, tilgængelige og klar til analyse. Du vil få ansvar for at bygge og vedligeholde datamodeller, der danner fundamentet for vores BI-løsninger og avancerede analytics.

Med din tekniske ekspertise vil du være med til at definere best practices for datamodellering og ETL/ELT-processer i vores cloud-baserede dataplatform.

Du vil arbejde i krydsfeltet mellem data Engineering og analytics, hvor du sikrer, at vores dataanalytikere har adgang til velfungerende og veldokumenterede datasæt. Du vil organisatorisk blive en del af vores Business Intelligence team og arbejde tæt sammen med blandt andet vores Data Platforms team.

Kerneopgaver

  • Design og implementering af skalerbare data pipelines i en cloud-baseret arkitektur
  • Udvikling og vedligeholdelse af datamodeller og transformationslogik
  • Opbygning af robuste data quality checks og monitoreringssystemer
  • Dokumentation af dataflows, transformationer og datamodeller
  • Optimering af query performance og dataprocessering
  • Samarbejde med stakeholders om at definere og implementere datakrav
  • Implementering af DataOps og CI/CD-pipelines
  • Bidrage til at gøre dataprodukter tilgængelige og brugbare i en Data Mesh-inspireret struktur, hvor teams selv kan eje og anvende deres data

Om dig

  • Du har minimum 3 års erfaring med datamodellering og ETL/ELT-udvikling
  • Du har solid erfaring med SQL og mindst ét programmeringssprog (Python, Java, C# eller lignende)
  • Du har hands-on erfaring med moderne data stack værktøjer
  • Du har erfaring med cloud-platforme som AWS
  • Du har kendskab til dimensional modellering og moderne datamodellerings-paradigmer
  • Du har erfaring med versionsstyring (Git) og CI/CD-pipeline
  • Du trives med at arbejde agilt og iterativt
  • Du har stærke analytiske evner og øje for detaljen
  • Du kan kommunikere tekniske koncepter til ikke-tekniske stakeholders
  • Du har en relevant baggrund inden for datalogi, software engineering eller lignende
  • Kendskab til Snowflake eller PowerBI er en fordel

Hvad vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være med til at forme fremtidens dataplatform i en af Danmarks største medievirksomheder
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med stor indflydelse på teknologivalg og arkitekturbeslutninger
  • En innovativ og inkluderende arbejdskultur, der værdsætter personlig og professionel udvikling
  • Mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for data engineering og analytics
  • En arbejdsplads med en god og afslappet tone og "højt til loftet"
  • Vinklub, kunstforening og ferieforening
  • Pensionsordning
  • Frokostordning
  • Lokation i en pulserende medievirksomhed i hjertet af København
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Konkurrencedygtig løn og fordelagtige ansættelsesvilkår
  • Mulighed for kompetenceudvikling og certificeringer

Stillingen er på fuld tid, og løn forhandles efter kvalifikationer. Det daglige arbejde foregår på Hovedkontoret i København. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter så snart, vi finder den rette kandidat, så send gerne din ansøgning afsted hurtigst muligt.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lars Gundersen, Director Dataplatforme & Services: lars.gundersen@jppol.dk

Vi er ikke interesserede i konsulenter og rekrutteringskonsulenter.


JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere

JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.900 medarbejdere og havde i 2023 en omsætning på mere end 3,8 mia. kr.

Gem job

JP/Politikens Hus

Arbejdssted

København V

Vigtige datoer

Indrykket:
3. september 2025
Ansøgningsfrist:
30. september 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid