Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Praktik i Data eller Salg
Er du studerende med interesse for dataprogrammering? Eller drømmer du om at kombinere data med salg – og vil du bruge din praktik på noget, der virkelig rykker? Så læs med her!
Vi leder efter praktikanter til vores data-afdeling – uanset om du drømmer om at udvikle dataløsninger eller formidle dem til kunderne.
Praktik med mening
Du bliver en del af vores data-afdeling i BILA Automation, der arbejder med automatisering og produktionsoptimering til industrien, hvor du vil komme til at få ansvar fra dag ét.
Er du teknisk interesseret og glad for kode?
Så får du mulighed for at udvikle et konkret produkt, der i sidste ende (måske) bliver solgt til en kunde. Du bliver selvfølgelig godt klædt på og får sparring undervejs.
Er du mere til salg og kommunikation?
Så får du indblik i, hvordan vi bringer dataløsninger ud til markedet. Du lærer at formidle komplekse data på en let og forståelig måde – og deltager i hele salgsrejsen, fra kundeemner til præsentationer.
Uanset retning får du hands-on erfaring og indsigt i, hvordan data skaber værdi i den virkelige verden.
Din profil
- Du er i gang med en relevant uddannelse, fx Datamatiker, Softwareudvikling, Forretningsudvikling eller lignende
- Du er nysgerrig, initiativrig og klar på at prøve din viden af i praksis
- Du har lyst til at lære og bidrage til fælles resultater
- Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Hvad får du ud af det?
- En fast mentor der guider dig hele vejen
- En god introduktion og tæt samarbejde med dygtige kolleger
- Mulighed for at arbejde med reelle udfordringer og kunder
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Et kig ind i en spændende og voksende branche
- Et uformelt miljø, hvor der er plads til både læring og grin
- Et stærkt fællesskab og sociale arrangementer
- Fleksible arbejdstider
Det praktiske
Vi tilbyder praktik på vores hovedkontor i Nykøbing Mors, hvor du bliver en del af et inspirerende og udviklende miljø - med muligheden for hjemmearbejdsdage.
Bor du ikke i nærheden? Der findes heldigvis gode og prisvenlige boliger tæt på, så du nemt kan finde et sted at bo under praktikken.
Vi bestræber os på at have to praktikanter ad gangen, da vi oplever, at det giver det bedste læringsudbytte og den største udvikling for dig – og det er vigtigt for os.
Praktikperioden varer typisk 10–12 uger, med mulighed for efterfølgende projektskrivning i samarbejde med BILA.
Startdato aftales individuelt afhængigt af din uddannelse. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder alle vores praktikanter en god kantineordning, deltagelse i sociale arrangementer, relevant udstyr til rådighed samt mulighed for tilskud til transportudgifter.
Tidligere praktikanter i BILA Data har arbejdet på en løsning, der handler om at give virksomheder mulighed for at overvåge deres produktionslinje.
Læs mere om deres praktikforløb her: Datamatiker-studerende hjælper BILA med at udvikle nye produkter: Spændende at få lov til at bygge noget op fra bunden | Skive Folkeblad
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler dem løbende.
Ansøgningsfrist: 24-11-2025