Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Dynamics365 CE specialist
Er du vores nye Dynamics365 CE specialist, der både trives med tekniske detaljer og har blik for helheden i vores løsninger?
Du bliver en del af et team af specialister, der sammen udvikler og vedligeholder vores Dynamics 365 CE-løsninger på Power Platformen. Hos os er kontinuerlig udvikling og vedligeholdelse vigtigt og dit fokus bliver at sikre, at vores løsninger hele tiden bliver forbedret og tilpasset, så de matcher forretningens behov. Samtidig forholder du dig nysgerrigt og kritisk til de løsninger, du ikke selv har haft fingrene i.
Kan du udvikle og vedligeholde løsninger?
I samråd med resten af teamet, skal du sikre at vores løsninger bygges på en solid datamodel samt er skalérbare, robuste og ikke mindst overholder vores retningslinjer for IT-sikkerhed.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Sikre stabil og sikker applikationsdrift på Dynamics 365 CE-platformen gennem kontinuerlig udvikling og vedligeholdelse
- Du deltager engageret i projektarbejde, hvor du sikrer, at etablerede politikker og principper overholdes, så de løsninger, vi udvikler, altid er driftssikre og skalerbare
- Samarbejde med andre teams for at sikre, at platformen overholder gældende retningslinjer for området Digitalisering & IT
- Tilføjelse af ny funktionalitet og vedligeholdelse af eksisterende løsninger i tæt dialog med Product Owners
- Bidrag til onboarding af nye udviklere og sidemandsoplæring af kollegaer i teamet
- Medvirken til udformning og vedligeholdelse af rammer for udvikling, datadesign og datamodeller
- Pipeline management og input til platform governance, herunder identificering af områder til refaktorering
Høj faglighed og fokus på effektive og værdiskabende løsninger
Du har solid erfaring med at designe softwareløsninger og har et godt kendskab til konfiguration og tilpasning af Dynamics 365 CE. Du har relevant erhvervserfaring fra en større intern IT-afdeling eller fra et IT konsulenthus. Du kender til agile udviklingsprincipper og rammeværk. Du er dygtigt til C#, Microsoft Fabric, JavaScript & typescript og du har desuden lyst til at arbejde med nye teknologier, og kontinuerligt dygtiggøre dig i relevante CE tools og teknologier.
Herudover forventer vi, at du:
- Er god til at opbygge relationer og partnerskaber, og formår at skabe motivation og engagement i samarbejdet med Product Owners for CE-løsningerne
- Bidrager til et effektivt samarbejde med både interne udviklere og eksterne leverandører
- Er struktureret og kan prioritere dine opgaver effektivt, samtidig med at du forholder dig konstruktivt til skiftende behov og interesser
- Har fokus på løbende forbedringer og bidrager aktivt til at udvikle løsninger, der skaber værdi for brugerne
- Understøtter god governance og best practice på Dynamics 365 CE-platformen
22 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Hos HOFOR er gode IT-løsninger altafgørende for en sikker forsyning. Du bidrager til den grønne omstilling og kan udvikle dig i et spændende, komplekst arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der brænder for Digitalisering & IT.
Du bliver en del af sektionen ‘Digital Udvikling’, og under denne sektion vil du høre til teamet ‘MS Platforme’, som består af seks dedikerede medarbejdere med fokus på applikationsdriften af CE-platformen. Her får du mulighed for at bringe din ekspertise og professionelle tilgang i spil for at sikre, at HOFORs Power Platform løsninger skaber størst mulig værdi.
Som kollega bidrager du aktivt til et miljø, hvor faglig sparring, videndeling og en uformel omgangstone er i højsædet, og hvor en åben og ærlig dialog værdsættes. Vi lægger stor vægt på en god balance mellem arbejds- og privatliv.
Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 21. september 2025.
Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Mevlije Durmishi på mevdur@hofor.dk. Vi indkalder løbende til samtaler og ønsker opstart snarest muligt.
Søg stillingen ved at klikke på ”Ansøg”.
Hos os får du plads
Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.
Inkluderende kultur og rekruttering
I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.