Service Delivery Manager til HOFOR


Vil du være med til at sikre stabile og effektive IT-leverancer i en virksomhed hvor sikkerhed og høj driftsstabilitet er i højsædet? Har du teknisk indsigt og erfaring med koordinering af komplekse opgaver og samarbejde med forretning og leverandører? Så kan du blive en central del af HOFORs arbejde med digital understøttelse af vores dygtige kollegaer.

Koordiner tekniske leverancer og skab fremdrift

Som Service Delivery Manager får du en central teknisk koordinerende rolle, hvor du samarbejder tæt med både interne interessenter og eksterne leverandører. Du vil være ansvarlig for at sikre, at alle leverancer – både standard og komplekse – gennemføres effektivt og med høj kvalitet.

Du vil arbejde med spændende opgaver inden for softwareboard, applikationsstyring og opgraderinger af eksisterende løsninger. Mange af disse opgaver er komplekse og involverer flere interessenter, hvilket kræver stærk koordinering og overblik. Det er her, din ekspertise og evne til at skabe struktur virkelig kommer til sin ret.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Koordinere tekniske leverancer og sikre fremdrift i samarbejde med leverandører og cloud arkitekter.
  • Facilitere implementeringsopgaver via Softwareboard.
  • Sikre genbrug af standarder og alignment med IT-arkitektur og governance principper.
  • Arbejde kontinuerligt på optimering og forbedring af dit område i tæt samarbejde med tekniske teams.
  • Rapportere fremdrift og følge op på sammenhængende opgaver til deres afslutning.
  • Sikre god kommunikation og samarbejde med forretningen, IT og eksterne partnere.
  • Aktivt deltage i sparring og opgaveløsning med kollegaer i Digitalisering & IT & OT.

Du vil opleve en alsidig hverdag med teknisk koordinering og samarbejde på tværs af forskellige ansvarsområder.

Du er god til at kommunikere, arbejder selvstændigt og er en ”afslutter”

Du har 3-5 års erfaring med tekniske leverancer og en relevant teknisk uddannelse. Tidligere har du måske arbejdet som implementeringskonsulent eller tekniker og har opbygget solid erfaring med at få løsninger godt i drift.

Du er en dygtig kommunikator, der kan bevare overblikket og sikre afslutning på opgaver. Du trives med at koordinere flere sideløbende opgaver og har en udadvendt tilgang, hvor du skaber gode relationer til både leverandører og interne samarbejdspartnere.

Med din tekniske indsigt og evne til at specificere og genbruge standardleverancer, arbejder du struktureret med planlægning og opgavestyring. De leverancer du koordinerer skal være veldefinerede og eksekverbare i de agile, tekniske teams der står for selve udførslen.

Service Delivery Management funktionen er ny i denne sektion, men andre steder i området er tilsvarende SDM’er til sparring og erfaringsudveksling. Du er motiveret af at skulle definere og opbygge en veldrevet SDM funktion, hvor ikke alle svar er givet på forhånd.

Bliv en del af IT Arkitektur & Governance

Du bliver en del af sektionen IT Arkitektur & Governance, hvor vi arbejder med Application Lifecycle Management, governance, økonomi, Cloud arkitektur og procesoptimering. Dette sikrer at der er god bredde i den støtte du vil få fra nærmeste kollegaer.

Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til dig og til, at du kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv. Der vil også være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Derudover kan du se frem til en række medarbejdergoder som sundhedssikring og massageordning. Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Vi ser frem til at byde dig velkommen

Vi ser frem til at høre fra dig senest den 26. september 2025. Du skal blot sende dit CV tilføjet din motivation for at søge stillingen. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Michael Solander på micsol@hofor.dk, alternativt tlf. 2795 2519.

Hos os får du plads

Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads. Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.

HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv.

Inkluderende kultur og rekruttering

I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede.

Gem job

Arbejdssted

København S og mulighed for hjemmearbejde

Vigtige datoer

Indrykket:
10. september 2025
Ansøgningsfrist:
26. september 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid