Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Cyber Trust Analyst
Vil du være med til at beskytte den digitale infrastruktur, der holder København kørende – og samtidig bidrage til bæredygtige byer?
Hos HOFOR leverer vi vand, varme og energi til over en million mennesker. Vores digitale løsninger er lige så kritiske som de fysiske, og derfor søger vi en Cyber Trust Analyst, der vil være med til at sikre, at vi kan stole på hver eneste løsning, vi implementerer.
I IT Sikkerhed & Platforme arbejder vi målrettet med cloud, governance og Zero Trust – og vi er i gang med en transformation, hvor vi bevæger os væk fra VM’er og ind i PaaS og SaaS.
Analytiker og rådgiver inden for cybersikkerhed og cloud governance
Stillingen er ledig, fordi vi har brug for at styrke vores sikkerhedsfunktion i takt med den digitale udvikling. Du vil få en spændende mulighed for at præge, vurdere og godkende løsninger, der har direkte betydning for forsyningssikkerheden i hovedstadsområdet.
Vi forestiller os, at dine opgaver blandt andet vil indebære at:
- Vurdere og godkende nye cloud-løsninger og ændringer
- Rådgive kolleger om sikkerhedspolitikker og best practices – både teknisk og forretningsmæssigt
- Bidrage til risikovurderinger og sikkerhedsgodkendelser i projekter og drift
- Understøtte implementeringen af Zero Trust og governance-processer i vores Azure/M365-miljø
Erfaring med cybersikkerhed og cloud governance
Din uddannelsesbaggrund kan fx være professionsbachelor i IT-sikkerhed, bachelor i IT og informationssikkerhed, datamatiker med sikkerhedsspecialisering – eller noget tilsvarende, der har givet dig en solid forståelse for cybersikkerhed og governance.
Samtidig ønsker vi, at du skal:
- Have grundlæggende forståelse for Zero Trust, IAM og sikkerhed i Azure/M365
- Have 2–5 års erfaring med cyber security, risikovurdering og teknisk analyse
- Vise interesse for governance, compliance og risikostyring
- Kunne kommunikere klart – både med teknikere og forretningen
- Arbejde struktureret og trives i en vurderende/godkendende rolle
Du vil få en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du som person er samarbejdsorienteret, nysgerrig og god til at skabe relationer på tværs af organisationen.
Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for hjemmearbejde 1–2 dage om ugen efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig – og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.
Dine nye kolleger står klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af vores IT Sikkerhed & Platforme-team, hvor vi arbejder tæt sammen om at beskytte HOFORs digitale forsyning. Vi er et fagligt stærkt miljø med fokus på cloud, sikkerhed og digital transformation – og vi har en uformel kultur med godt socialt sammenhold.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 26. september 2025. Bemærk at din ansøgning blot skal være et CV på 1–2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Klemmensen på tlf. 2795 2509 eller mail henkle@hofor.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler og forventer ansættelse den 1. november 2025.