Android App Developer til TV 2

Vil du udvikle Android-løsninger med høj kvalitet og stor synlighed – til +1 million brugere?

Vil du arbejde fokuseret med Android-udvikling og sætter du pris på høj kvalitet, en moderne tech-stack og tæt samarbejde? Så har vi en spændende opgave til dig hos TV 2. Du bliver en central del af produktudviklingen på vores apps med mulighed for at yde en betydningsfuld indsats og se dit arbejde blive brugt af +1 million danskere.

Teamet

Det er ikke afgørende, om din faste base er Teglholmen eller Kvægtorvet – men du kan regne med arbejdsdage på begge lokationer. Vi prioriterer det fysiske samarbejde højt, da det skaber stærke relationer og gode synergier på tværs af bæltet, som er afgørende for at levere nogle af Danmarks mest benyttede apps – og sikre den kvalitet, der forventes. Samtidig er der fleksibilitet i hverdagen, og du har mulighed for at arbejde hjemmefra i løbet af ugen.

Det er vigtigt for os, at vi trives i det, vi laver, og det understøtter vi gennem værktøjer, der

fremmer både udviklerglæde og generel arbejdsglæde. Dine kommende kollegaer består af dygtige og engagerede mennesker – og din nærmeste AI-kollega bliver Copilot.

Rollen

Som Android-udvikler hos TV 2 er du med til at skabe digitale oplevelser, der når ud til +1 million brugere – på telefoner, tablets og Android TV. Du bliver en del af et agilt team, hvor vi kombinerer teknisk nysgerrighed med høj kvalitet og et effektivt samarbejde. Her får du både ansvar og indflydelse – og tid til at skrive god kode.

Dine primære opgaver bliver at:

  • være et engageret teammedlem i dit agile team, der arbejder i 2-ugers sprints.
  • bidrage til at bygge bro fra en løs idé til en konkret feature i appen, med et innovativt mindset.
  • skrive og vedligeholde kode i Kotlin og Jetpack Compose, som er det centrale omdrejningspunkt i jobbet.
  • deltage i tekniske designbeslutninger og arkitekturdiskussioner.
  • bidrage til løbende forbedring af kodekvalitet gennem refaktorering, code reviews og test.
  • samarbejde tæt med UX-designere, produktfolk og QA for at sikre en helhedsorienteret og brugervenlig løsning.
  • følge op på brugerfeedback og performancemålinger for at optimere funktionalitet og stabilitet.
  • være med til at evaluere og implementere nye teknologier og værktøjer, der kan forbedre vores Android-setup.

Din profil

Vi leder efter dig, der har Android i blodet – måske prydes dine tre yndlingsshirts endda af Android-logoet. Du opdaterer dig på nye muligheder og udfordrer det eksisterende setup på en konstruktiv måde, hvor du lytter og anerkender andres perspektiver.

Du tager ansvar for at få dine opgaver i mål og bidrager til teamets fælles fremdrift. Du trives i samarbejdet med andre og har lyst til at bringe dine kompetencer i spil på tværs af fagligheder.

Derudover kan du sætte kryds ved:

  • erfaring med native Android-udvikling baseret på Kotlin og Jetpack Compose.
  • erfaring med håndtering af tekst, billeder og videoindhold i native Android-sammenhæng.
  • kendskab til CI/CD-processer og lyst til at automatisere og forbedre deployment-flowet.
  • erfaring med eller interesse for teststrategier, herunder enhedstest, UI-test og testdækning.
  • erfaring med eller nysgerrighed på Media3, og hvordan det kan bruges til moderne mediehåndtering på Android.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiske afdeling arbejder mere end 350 personer med at udvikle og optimere hele den teknologiske værdikæde – fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Vi investerer massivt i teknologi, fordi det er afgørende for, at vi kan levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til – og lyst til at samles om.

Teknologiorganisationen har base i både Odense og København og rummer bl.a. Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists. Her får du kolleger, der er engageret i deres fag – og et miljø, hvor samarbejde, faglighed og teknisk nysgerrighed går hånd i hånd.

Søg jobbet

Send os din ansøgning og dit CV – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Jonas Stegemeyer Rasmussen
Competency Leader
josr@tv2.dk
23 72 03 59

Gem job