Frontend We­b­ud­vik­ler til ONLINECITY.IO CPaaS Platforms


Introduktion af ONLINECITY.IO

ONLINECITY.GROUP ApS (onlinecity.io) dækker bl.a. over platformene GatewayAPI, RelationCity og NexCon.io.

Alle platformene har det til fælles, at de består af moderne, webbaserede brugergrænseflader, stærke og skalérbare tekniske fundamenter og har stort fokus på automatisering og selvbetjening. Vi servicerer alt fra helt små virksomheder til de allerstørste.

Vi har mange projekter undervejs og mangler kreative hænder til at gøre dem til virkelighed, derfor søger vi nu en ekstra Frontend Webudvikler. Sammen kommer I til at arbejde på tværs af vores platforme gatewayapi.com, relationcity.com og nexcon.io.

Om jobbet og rollen

Som vores nye kollega bliver du tilknyttet vores kontor i København eller i Odense. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og er begejstret for best-practice teknologi. På tværs af vores tre platforme, vil du få ansvar for udvikling i en bred vifte af webteknologier.

Du kommer til at samarbejde med vores UX’ere, designere, tekstforfattere, DevOps, supportere samt marketingmedarbejdere. Sammen arbejder vi for at imødekomme vores kunders ønsker og krav til top-moderne platforme.

Vi arbejder aktivt med vores processer og har opbygget et harmonisk team, hvor vi hjælpes ad og alle opgaver er et team-ansvar. Vi udvikler løbende vores arbejdsgange og giver altid plads til nye idéer.

Dine primære ansvarsområder:

  • Udvikling af vores tre platforme
  • Løbende QA af dine kollegaers arbejde
  • Ad-hoc problemløsning og teknisk support i særlige tilfælde
  • Indgå i samarbejde med andre teams inklusiv samspil mellem marketing, backend- og frontend-udvikling

Dine kvalifikationer

Vi lægger vægt på:

  • Relevant uddannelse som f.eks. softwareudvikler eller datamatiker
  • Kvalitetsbevidsthed gennem automatiserede tests, code reviews og dokumentation
  • Erfaring med frontend-udvikling, inklusiv responsive webdesign, UI-mockups i HTML, CSS/Tailwind og komponentbaserede frameworks (Vue, React, Angular etc)
  • Erfaring inden for API-udvikling baseret på GraphQL og REST
  • Kendskab til Docker
  • En stærk forståelse af moderne teknologier, hvor følgende er en fordel at have kendskab til:
    • Node.js
    • Wordpress
    • Headless CMS
    • TypeScript/JavaScript
    • Vue 3 / Nuxt 3
    • HTML og CSS/Tailwind
    • GraphQL

Vi vil gerne se dig fremvise et eller flere private git-projekter baseret på ovenstående teknologier. Du er velkommen til at vedhæfte det i dit CV også.

Dine kompetencer:

  • Du har minimum 2 års erhvervserfaring med webudvikling, ideelt i mange af de ovenstående teknologier
  • Forståelse for god softwarearkitektur
  • Øje for godt design og god UX
  • Du er detaljeorienteret og værdsætter gode processer i dit team
  • Du kan skrive og tale dansk og engelsk flydende

Vi lægger stor vægt på, at du er disciplineret, struktureret og åbensindet, også når det brænder på, samt at du har en naturlig lyst til at inkludere dine kollegaer i det daglige arbejde. Hos os er performance ikke et spørgsmål om hurtige leverancer, men leverancer af høj kvalitet.

Vi kan tilbyde dig:

Du bliver en del af en spændende og hurtigt-voksende IT-virksomhed med et stærkt fællesskab, hvor kulturen og værdier som Simplicitet, Ambition, Inklusion og Loyalitet er omdrejningspunkt for vores forretning og selvforståelse.

Vi tilbyder derudover:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Overenskomstreguleret ansættelsesforhold (Industriens Funktionæroverenskomst)
  • Fleksible arbejdstider med frihed under ansvar
  • Pensionsplan
  • Frokostordning
  • Hjemmearbejde i rimeligt omfang (det øvrige team er oftest på kontoret 4 dage om ugen)

Om ONLINECITY.GROUP ApS

ONLINECITY.GROUP ApS blev grundlagt i Odense i 1999 og har siden vokset støt. Vi tæller i dag 45 faste medarbejdere og konsulenter, fordelt på vores kontorer i Odense og København, som alle arbejder målrettet med vores platforme, der anvendes af tusindvis af kunder verden over.

Sådan ansøger du:

Ansøg med CV og motiveret ansøgning via knappen "Ansøg" her på siden.

Har du spørgsmål til denne jobannonce, er du velkommen til at kontakte: HR Partner, Nadia Panzio: np@onlinecity.dk

Samtaler vil blive afholdt løbende med sigte på opstart hurtigst muligt.


Jobbet søges med QuickApply på Computerworld it-jobbank.

Gem job

ONLINECITY.IO

Arbejdssted

Odense eller København

Vigtige datoer

Indrykket:
12. september 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid