IT-udvikler til Da­ta­kva­li­tet


Vil du være med til at løfte datakvaliteten i Jyske Bank og skabe løsninger, der har betydning? Hos os får du mulighed for at arbejde med data, der understøtter vigtige beslutninger, forbedrer bankens forretning i dag og gør os klar til fremtidens udfordringer.

I Datakvalitetssekretariatet får du en central rolle i at sikre, at Jyske Banks data er både pålidelige og værdifulde. Du bliver en del af det team, der vedligeholder og udvikler vores datakvalitetsplatform, som er en vigtig del af bankens digitale fundament og understøtter beslutningsgrundlag, risikostyring og kundeløsninger. Platformen rummer både backend, frontend og rapportering, og du får mulighed for at arbejde med en teknisk kompleks løsning med stor betydning for forretningen. Her er datakvalitet ikke bare et mål, men en forudsætning for at skabe indsigt og levere værdi.

Om stillingen

Som IT-udvikler bliver du en del af et tværfagligt team bestående af udviklere og forretningsudviklere. Sammen har vi ansvar for både driften og den løbende udvikling og forbedring af vores datakvalitetsplatform.

Din hverdag bliver en blanding af faste opgaver og forskellige udfordringer. Vi overvåger og sikrer stabil drift, samtidig med at vi udvikler nye funktioner, udfordrer de eksisterende løsninger og tænker i nye muligheder. Derfor skal du både have lyst til at dykke ned i driftsopgaver og være nysgerrig på komplekse problemstillinger, hvor du kan være med til at finde de rigtige løsninger.

Du vil være med til at:

  • Gennemføre og vedligeholde vores datakvalitetsplatform og sikre at data leveres korrekt og stabilt
  • Deltage i nyudvikling af vores datakvalitetsplatform både på backend og frontend
  • Samarbejde tæt med forretningsudviklere og kolleger på tværs af banken for at optimere brugen af data
  • Bidrage til teamets arbejde med arkitektur og sikre at vi også i fremtiden har en robust og skalerbar løsning

Hvem søger vi

Vi søger en udvikler, der er motiveret af data og har lyst til at udvikle sine kompetencer inden for arbejdet med datakvalitet. Du behøver ikke at have erfaring med det hele, men vi forventer, at du har interesse for nogle af følgende områder:

  • Erfaring med backend udvikling og et kendskab til Datawarehouse udvikling.
  • Evner inden for databaser og datahåndtering samt interesse for datakvalitetsløsninger.
  • Analytisk tankegang og evne til at arbejde systematisk med komplekse datastrukturer.
  • Er nyegerrig og trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor du bidrager med din faglige indsigt.
  • Erfaring med teknologier som MS SQL Server, T SQL, SAS eller lignende værktøjer.
  • Interesse for frontend udvikling og eventuelt erfaring med Angular.
  • Du har en solid forståelse for de nyeste teknologiske trends og værktøjer inden for IT-udvikling og formår at omsætte denne viden til forretningsmæssig værdi.
  • Vi forventer, at du har en videregående uddannelse på kandidatniveau - eller alternativt har du opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring.

Hvad tilbyder vi

  • En vigtig rolle i en strategisk indsats hvor dit arbejde spiller en rolle
  • En hverdag med både driftudvikling og forvaltning af datakvalitet, hvor du får en varieret rolle med plads til at fordybe dig og til at være nysgerrig
  • Et engageret team, hvor høj faglighed går hånd i hånd med godt humør og tæt samarbejde mellem IT-udviklere og forretningsudviklere
  • Fleksibilitet i forhold til hybrid arbejdsform så du kan balancere hjemmearbejde og fysisk tilstedeværelse

Afdelingen

Datakvalitetssekretariatet er en del af vores Data Warehouse afdeling, som har base i Silkeborg og Glaskuben ved Kalvebod Brygge i København. Vi spiller en central rolle i Jyske Banks strategiske indsats inden for datakvalitet og data governance. Vi samarbejder tæt med både dataleverandører og -brugere for at udvikle løsninger, der skaber værdi på tværs af organisationen. Mangfoldighed er en kerneværdi hos os, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os. Ansøgningsfristen er d. 5. oktober 2025.

Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med HR Partner Stine Odgaard Ranum.

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Nikolaj Sehested
Chapter Lead / Scrum Master
E-mail: nse@jyskebank.dk

Kenneth Mæng Nielsen
Product Owner
Telefon: 24 62 07 36
E-mail: maeng@jyskebank.dk

Gem job