Leder til Digitalt Design


Vil du stå i spidsen for et tværfagligt team, der skaber digitale løsninger med reel effekt for vores medlemmer og forretningen?

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Hos LB handler digital udvikling om mere end teknologi - det handler om at skabe værdi for vores medlemmer og kolleger. Vi lægger sjæl i arbejdet, vi er der for hinanden, og vi deler målet om at gøre forsikring overflødig.

Digitalt Design er et centralt omdrejningspunkt i LB’s digitale udvikling. Teamet omsætter forretningsbehov og brugerindsigter til konkrete løsninger, der er både brugervenlige, værdiskabende og understøtter LB’s strategi. Du bliver en del af en organisation i bevægelse, hvor digital udvikling står højt på agendaen. Som leder for Digitalt Design får du mulighed for at definere retningen, styrke vores faglighed og være med til at sikre, at vi skaber digitale løsninger, der giver reel værdi - både i dag og i fremtiden.

Teamet består af 14 medarbejdere bestående af primært business analysts og UX-designere. I LB arbejder vi med udvikling i et agilt setup, og medarbejderne arbejder derfor til dagligt i tværorganisatoriske teams.

Du får ansvaret for at lede et team, hvor analyse og design mødes, og hvor der er stor mulighed for at facilitere skabelsen af fremtidens digitale oplevelser.

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen er at:

  • Lede, motivere og udvikle medarbejdere, så de trives i deres agile teams og som del af et fælles fagligt miljø.
  • Sætte retning og skabe alignment mellem forretningens behov, brugerindsigter og teknologiens muligheder.
  • Bidrage tidligt i processerne, når nye initiativer defineres, så digitale muligheder og teknologisk perspektiv tænkes ind fra starten.
  • Sikre, at vi udvikler løsninger, der er brugervenlige, værdiskabende og som skaber mærkbar forskel for vores medlemmer og som samtidig bygger på en langsigtet og ansvarlig udnyttelse af vores it-platforme.
  • Interessenthåndtering, kommunikation og samarbejde med udviklingsorganisationen og andre nøglepersoner.

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse kombineret med erfaring med ledelse inden for digital udvikling. Det vigtigste er, at du kan skabe rammer, så dine medarbejdere performer optimalt, og at du kan bygge bro mellem forretning, teknologi og brugeroplevelse.

Du trives med opgaver på både strategisk, konceptuelt og operationelt niveau. Du er analyserende og har forståelse for brugerperspektivet og målgruppens behov. Dine evner inden for samarbejde og kommunikation er bemærkelsesværdige, og du har fokus på at skabe positive resultater. Sidst men ikke mindst leder du med tillid og kan fungere som en spillende træner.

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger, om hvordan de oplever LB

"Det er fedt at være leder i LB. På kryds og tværs af afdelinger i hele huset har vi et stærkt lederfællesskab."

"Min hverdag som leder bliver understøttet af vores interne lederudviklingsprogram ”Sammen om Ledelse”, hvor jeg bliver beriget med ledelsesværktøjer gennem minikurser og større ledersamlinger."

"Jeg kan altid række ud og få hjælp – blandt andet til min netværksgruppe, hvor vi mødes og diskuterer ledelsesmæssige udfordringer og hjælper hinanden."

Kontaktperson:

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Chef for Digitale Løsninger, Teknologi og Udvikling Anne Luise Overø på tlf. 2890 5196.

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Employee experience specialist Katja Nordbirk på tlf. 3115 9504.

Frist: 08/10/2025

Tiltrædelse: 01-12-2025

Ugentlig arbejdstid: Fuld tid

1. samtale afholdes:

20-10-2025
21-10-2025

2. samtale afholdes:

27-10-2025

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.

Gem job