Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Full-stack udvikler med erfaring i React / Next.js søges til ambitiøs FinTech-virksomhed i Aarhus
Er du passioneret omkring moderne webteknologier og brænder du for at skabe værdi gennem digitalisering og automatisering? Så er det måske dig, vi leder efter hos Digisense A/S – Som udvikler hos os, er du med til at bygge løsninger med reel samfundsmæssig betydning.
Hvad du bliver en del af
Digisense står bag en række anerkendte løsninger, der udvider funktionaliteten i eksisterende bogføringssystemer, så de lever op til aktuelle krav i dansk og europæisk lovgivning. Det betyder at vi kan gøre en forskel for vores kunder, næsten uanset hvilket system de bruger.
Hos Digisense leverer vi løsninger med høj faglighed samtidig med, at vi har en uhøjtidelig kultur, hvor vi har det rigtig godt sammen i hverdagen. På vores hovedkontor i Aarhus, er vi 12 medarbejdere fordelt på fire afdelinger.
"Det er samarbejdet mellem konsulenterne i salgsafdelingen, on-boarding-teamet, og support-teamet, der muliggør at vi kan udvikle værdiskabende løsninger til vores kunder, som præsterer så godt som de gør" - Christoffer Hansen, udvikler.
Hvordan vi arbejder i udviklingsafdelingen
I udviklingsafdelingen får du to dygtige og engagerede kollegaer. Der er en klar plan for din on-boarding, så du hurtigt bliver klædt på til at få en central rolle i at designe og udvikle nye funktioner på vores primære platforme. I tæt sparring med teamet vil du b.la. også spille en stor rolle i arkitekturarbejdet og tekniske beslutninger.
"Vi arbejder med moderne ledelsesprincipper, hvor “det bedste argument” vinder – og hvor du som udvikler har reel indflydelse på produktet." - Christoffer
Derfor er det vigtigt, at vores kommende kollega har en solid erfaring med sig i rygsækken, og gerne har arbejdet med at levere skræddersyede løsninger til kunder i tidligere sammenhænge.
Om dig
Vi forventer at du har minimum 3-5 års erfaring som udvikler med baggrund i en relevant IT-uddannelse.
Du har praktisk erfaring med følgende:
- React,
- Next.js
- TypeScript.
Du er struktureret, og tager ansvar for dine egne opgaver, og du kan tale dansk og engelsk på forretningsniveau.
"Vores tilgang til jobsamtaler er ret ligetil. Vi har ingen timelange cases, for vi vil hellere høre dig fortælle om dine tekniske kompetencer, og de projekter du har arbejdet på. Så tager vi den derfra." - Christoffer
Interesseret? -Vi behøver kun dit CV
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Jens Frederik Wang, på 72 45 90 74. Du kan nøjes med at sende dit CV, men husk at søge via nedenstående link, ellers kommer du ikke i betragtning til stillingen.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Sidste frist for ansøgning er 10.november -men vær opmærksom på, at samtaler bliver holdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Digisense
Digisense A/S blev etableret i 2009 og udspringer af et konkret behov for at reducere manuelt dobbeltarbejde i økonomifunktionen hos Lasertryk.dk. Vi var blandt de første private virksomheder i Danmark til at modtage elektroniske fakturaer via eget EAN-nummer, og vi har siden hjulpet tusindvis af bogholderier og titusindvis af daglige brugere med at skabe overblik og effektivitet i hverdagen.
I dag står vi bag en række anerkendte løsninger, der udvider funktionaliteten i eksisterende bogføringssystemer, så de lever op til aktuelle krav i dansk og europæisk lovgivning. Vi driver desuden vores eget adgangspunkt for national og international e-faktura-trafik, og har en aktiv rolle i udviklingen af branchens digitale infrastruktur. Vi arbejder i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen, hvor vi bidrager til at realisere morgendagens politiske ambitioner – med nutidens software-services.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Kontaktperson
Jens Frederik Wang
Tlf. +45 7245 9074
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.