Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Full Stack-udvikler til stilling med indflydelse og stort ansvar
Hos VillaVilla arbejder vi hver dag på at skabe plads til at ses noget mere. Vi tilbyder rammerne for at skabe minder og oplevelser i fællesskab, og vores digitale løsninger, målrettet vores gæster, sommerhusejere, VillaVilla-værter, portaler og andre samarbejdspartnere, skal understøtte denne mission.
Stillingen
Vi søger en teknisk stærk og forretningsorienteret Full Stack-udvikler, som kan tage fuldt ejerskab for alle vores digitale løsninger og bidrage til drift og udvikling på både strategisk og operationelt niveau.
I samarbejde med vores Digitale Forretningsudvikler får du til opgave at oversætte forretningens behov til klare udviklingsopgaver, prioritere backloggen og selv deltage aktivt i udviklingen af løsningerne i partnerskab med udviklingsteamet, der p.t. består af et eksternt bureau med base i Kolding, som desuden vil bistå dig med grundig oplæring. Du får med andre ord stor indflydelse på teknologi, arkitektur og virksomhedens fremtidige digitale udvikling.
Vi drømmer stort, og finder vi den rigtige kandidat til stillingen, ønsker vi på længere sigt at opbygge et team af egne udviklere centreret omkring dig i rollen som teamleder, der samtidig udfører operative opgaver.
Hvem er du?
Du er Full Stack-udvikler med dokumenteret erfaring, som har lyst til at bruge din tekniske ballast til at vedligeholde, optimere og stabilisere vores løsninger. Du trives med at påtage dig ansvar, og er god til at stille spørgsmål, udfordre eksisterende vaner og bidrage med nye idéer. Du kan lide at arbejde med mange forskellige teknologier, og trives med at løse de problemer, der opstår.
Vi forventer, at du kan nikke genkendende til følgende kompetencer og teknologier:
- Laravel & PHP i seneste versioner - Avanceret backend-udvikling med Eloquent ORM, middleware, service providers
- WordPress Ekspertise - Roots Bedrock framework, ACF Pro, custom post types, sikkerhed og performance
- Frontend Stack - Vue.js 3, TypeScript, Bootstrap 5, AlpineJS, Laravel Mix/Webpack og responsivt design
- Test-Driven Development - PHPUnit
- Database & Performance - MySQL optimering, migration management og query optimization,
- DevOps & Integration - Git workflows, Composer/NPM, tredjeparts API integration (e-conomic, SendGrid, QuickPay)
- Arkitektur Patterns - Repository Pattern og clean code-principper
- Kvalitetssikring - PSR-12 compliance
Vi tilbyder
Vi tilbyder en selvstændig og udfordrende fuldtidsstilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed i markant vækst.
VillaVilla er en virksomhed med et højt ambitionsniveau, et fladt hierarki og en høj grad af frihed, hvor det forventes, at den enkelte tager ansvar. Vi vægter det sociale højt, og afholder jævnligt sociale arrangementer.
Stillingen er på 37 timer med base i Viborg og gode muligheder for hjemmearbejde. Du refererer til vores direktør, Heidi Wirenfeldt. Der tilbydes frokostordning, sundhedsforsikring og løn efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kathrine Højbjerg, Digital Forretningsudvikler, på tlf. 53605590 eller kathrine@villavilla.com.
Tiltrædelse d. 1.12.2025 eller efter aftale. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Motiveret ansøgning og CV sendes via knappen "Ansøg".
Leg, sjov, hygge og en underholdende ferie for hele familien – det er VillaVilla, twice as nice.
VillaVilla har siden firmaets start i 2003 specialiseret sig i udlejning af store sommerhuse med god plads til op til 30 personer. I 2022 skiftede virksomheden navn fra Luksushuse.dk til VillaVilla. I det daglige er der 17 engagerede kolleger, og VillaVilla er en del af Skanlux Group med mere end 100 ansatte.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.