Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Bliv en nøglespiller i effektiv planlægning af IT-projekter ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Vil du være med til at styrke vores division og sikre en effektiv planlægning af IT-projekter og opgaver?
Vi søger en struktureret og samarbejdsorienteret medarbejder, der kan understøtte produktionsstyring og projektsupport i en af landets største IT-organisationer. I denne centrale rolle får du mange kontaktflader og mulighed for at forbedre arbejdsgange på tværs af Cyberdivisionen.
Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og består af tre centre: Operation, Teknologi og Udvikling. Teknologicenteret har ansvaret for udvikling og forvaltning af alle Forsvarets IT-systemer.
Din stilling er placeret i sektion Styring og Støtte i Center Teknologi. Vi har ansvaret for en række tværgående opgaver, herunder tværgående ledelses- og styringsstøtte til centerets chefer, som forvalter en bred portefølje af IT-applikationer til forskellige myndigheder i Forsvaret samt Beredskabsstyrelsen.
Hos os får du 13 nye kollegaer, som består af dygtige og sparringsparate kollegaer samt eksterne konsulenter.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads, hvor der arbejdes med it-projekter for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, Personel-, Etablissements- og Hjemmeværnskommandoerne, Beredskabsstyrelsen og Materiel- og Indkøbsstyrelsen
- Gode muligheder for at du selv kan forme din hverdag og planlægning af arbejdsopgaver
- Fokus på din faglige udvikling og løbende kompetenceudvikling
- En leder der vægter værdier som tillid, nærvær og sammenhold højt
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og familieliv
Om stillingen
Du får et selvstændigt ansvar og bliver en nøgleperson i understøttelsen af produktionsstyring. Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores IT-projekter og opgaver forløber glat og effektivt. Gennem dit engagement og din strukturerede tilgang bidrager du til at optimere arbejdsgange og skabe værdi for hele Cyberdivisionen.
Dine primære arbejdsopgaver indebærer at:
- skabe overblik over kommende og igangværende IT-projekter og større IT-opgaver
- facilitere møder og afklaring af opgaverækkefølgen
- understøtte planlægning og ressourcestyring på tværs
- bidrage til optimering af opgaverækkefølge og effektivisering af processerne omkring dette
- løbende optimerer arbejdsgange, projektskabeloner og organisering
- kommunikere fremdrift og udarbejde beslutningsoplæg
- bidrage til direktionsmateriale og referatskrivning
Om dig
Du har erfaring med IT og styring, og du trives med at koordinere opgaver i en kompleks organisation med mange interessenter.
Vi forestiller os, at du har:
- en IT-relateret uddannelse eller anden for stillingen relevant akademisk uddannelse.
- gode kommunikations- og formidlingsevner
- erfaring med porteføljestyring, projektledelse eller ledelsesbetjening
- en logisk og struktureret tilgang og lyst til at udvikle og forbedre
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannet en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Jynberg Haas på telefon 3063 3532.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarets Personelkommando, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Ansøgningsfristen er den 17. oktober og vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen. Stillingen forventes besat den 1. december eller snarest muligt derefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Cyberdivisionen er en del Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.