Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
COO med operationelt ansvar
Vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for et stærkt team i en moderne it-virksomhed i vækst? Motiveres du af at få mennesker og processer til at spille sammen – og af at være helt tæt på både strategi og daglig drift? Så kan du meget vel være vores nye Chief Operating Officer (COO).
Din rolle hos os
Som COO får du en central og synlig rolle i Vivants hverdag. Du vil være den, der sikrer, at vi som team har struktur, overblik og fælles retning. Du vil være bindeleddet mellem ledelsen og den daglige drift og blive en nøglespiller i vores fortsatte vækst. Hos os er der kort fra tanke til handling, og du vil få stor indflydelse på, hvordan vi sammen udvikler Vivant. Du vil referere til vores CEO.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
- At sikre koordinering og samarbejde på tværs af support, konsulent- og salgsfunktioner, så vi altid leverer det, vi lover vores kunder.
- At skabe struktur i ressourceplanlægning og vagtplaner – og samtidig med blik for stor fleksibilitet, når dagligdagen byder på ændringer, hastesager eller nye prioriteringer.
- At følge op på og videreudvikle vores interne processer og systemer, så de understøtter både trivsel og effektivitet i teamet, samt bidrager til vores overordnede mål.
- At være en tilgængelig, nærværende leder og sparringspartner for teamet – med fokus på både faglig og personlig udvikling, motivation og på at bringe folks styrker i spil.
- At bidrage til et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både fordybelse, effektivitet og godt kollegialt samvær.
Om dig
Vi leder efter en engageret lederprofil, der evner både at skabe og holde det store overblik, men også at gå i detaljen på den daglige drift. Du er positiv og åben af sind, god til at bevare roen i en dynamisk hverdag og har en naturlig interesse og passion for at bidrage til udvikling både af den enkelte medarbejder, men også af virksomheden som helhed.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med driftsledelse – gerne fra it- eller konsulentbranchen som konsulent med ledelses-ansvar og/eller fra et HR/personale team, inklusive erfaring med medarbejdersamtaler, den operationelle drift og dagligdag (fx. tidsregistrering, ferieplanlægning m.m.) samt kundehåndtering.
- Trives med koordinering, struktur og at sikre fremdrift i opgaver og projekter.
- Er en tydelig og tillidsfuld kommunikator, der skaber tryghed og tydelig retning.
- Har blik for både detaljer og helhed, og kan omsætte beslutninger til konkret handling.
- Har kendskab til Microsoft Office 365 og gerne tilhørende systemer.
- Er flydende på både dansk og engelsk i tale og skrift.
Hvem er vi?
Vivant er en it-konsulentvirksomhed med base i hjertet af Vesterbro. Siden 2006 har vi fungeret som ekstern it-afdeling for en række små og mellemstore virksomheder. Vi hjælper med alt fra support og drift til implementering af løsninger baseret på Microsoft Office 365, Azure og Dynamics CRM.
Vi er et team på 12, der kombinerer en uformel omgangstone med høj faglighed og ansvarlighed. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen – og hvor din stemme som COO vil få stor betydning.
Vi tilbyder
- En central nøglestilling i en virksomhed i vækst, hvor du får indflydelse på både daglig drift og strategisk retning.
- Et tæt samarbejde med engagerede og hjælpsomme kolleger – og en spændende kundekreds.
- Gode rammer, der understøtter både dit arbejde og din trivsel: pension, sundhedsforsikring, frokostordning, telefon, it og løn efter kvalifikationer.
Sådan søger du
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Jacob Mondrup på 23 98 02 00.
Send din ansøgning på dansk og vedlæg gerne CV, billede og relevante bilag til job@vivant.dk – vi glæder os til at høre fra dig.