It-arkitekt til ERP-projekt i Region Midtjyl­land


Vil du booste din karriere som it-arkitekt og være med til at forme det tekniske fundament for et af Region Midtjyllands største digitaliseringsprojekter? Som it-arkitekt får du en central rolle i at understøtte vores nye ERP-system med teknisk analyse og kravspecificering. Vi tilbyder et job med gode muligheder for at udvikle sig fagligt og gradvist få større ansvar for design og implementering.

Om projektet

Region Midtjylland står foran implementeringen af et nyt ERP-system, som skal skabe et sammenhængende og robust fundament for organisationens økonomi, indkøb og logistik. Din opgave er at bidrage til kvaliteten af den tekniske platform.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde, engagement og godt humør er i centrum. Her arbejder du tæt sammen med projektledere, øvrige arkitekter, faglige eksperter og leverandører for at sikre, at de tekniske valg understøtter både drift, sikkerhed og forretning.

Dine kerneopgaver

  • Udarbejde tekniske kravspecifikationer i samarbejde med erfarne arkitekter og projektledere.
  • Bistå med udarbejdelse af det tekniske målbillede.
  • Analysere og dokumentere forretningsbehov og omsætte dem til tekniske løsninger.
  • Understøtte design og koordinering af integrationer med data og omkringliggende systemer.
  • Bidrage til at identificere og håndtere tekniske afhængigheder og risici.
  • Deltage i udarbejdelse af epics, features og user stories.
  • Støtte teamet med teknisk analyse og kvalitetssikring af platformens funktionalitet.

For at lykkes i jobbet har du…

  • Et par års erfaring med teknisk analyse, kravspecificering eller lignende i it-projekter.
  • Grundlæggende kendskab til integrationer, snitflader og it-sikkerhed.
  • Evnen til at forstå og omsætte forretningsbehov til tekniske krav.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, så du kan formidle tekniske emner klart og forståeligt.
  • Interesse i at udvikle dig mod en arkitektrolle gennem læring og praktisk erfaring.

Det er en fordel, hvis du også har:

  • Erfaring med digitalisering af større forretningsprocesser.
  • Erfaring med kravspecificering i form af epics, features og user stories.
  • Certificeringer som SAFe, SCRUM eller PRINCE2.

Hvorfor vælge et job som arkitekt hos os?

Når du arbejder i Region Midtjylland, får du mulighed for at være en del af et strategisk kerneprojekt, hvor dine tekniske bidrag bliver fundamentet for en organisation med 36.000 medarbejdere.
Du får et tydeligt ansvar, en rolle hvor du kan se effekten af dit arbejde, og en arbejdsplads, hvor du kan være stolt af det aftryk, du sætter hver dag – både for medarbejdere og patienter.

Fleksibelt arbejdsliv og løbende fokus på din udvikling

Du bliver en del af Arkitektur-teamet i Digitalisering og It i Region Midtjylland.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en arbejdsuge på 37 timer, mulighed for hjemmearbejdsdage flere gange om ugen, betalt frokostpause, gode parkeringsmuligheder og letbane lige udenfor kontoret.
Vi har fokus på faglig udvikling, nærværende ledelse og et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden bedre. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vil du være med?

Send din ansøgning senest den 26. oktober. Vi forventer at afholde samtaler den 7. november, og inden samtalen skal du forvente at udfylde en personprofil.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:


Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Gem job