IT-tekniker til Ka­pi­tal­mar­ked


Er du optaget af it, programmering og procesoptimering – og har du lyst til at arbejde med drift og automatisering? Så er det måske dig, vi søger til at bidrage til vores hold, der hver dag er med til at sikre en effektiv og stabil drift af Jyske Banks handel med finansielle aktiver.

Jobbet

Du bliver en del af team Automation, som hører under Kapitalmarked. Team Automation sidder fysisk i Silkeborg og består af seks kollegaer, der sammen arbejder for at sikre, at Jyske Banks handelsområde, har de bedste rammer for at levere gode resultater. Det gør vi ved at skabe stabil drift, gennem et miks af indkøbte programmer, scripts og egenudviklede løsninger.

Din hverdag vil være varieret, og du kommer bl.a. til at:

  • Overvåge og sikre at vores løsninger kører stabilt via scripts og change management
  • Håndtere de daglige driftsopgaver og løse udfordringer, når de opstår
  • Arbejde med server- og applikationsstyring samt opgraderinger
  • Udvikle og automatisere processer, så vi nedbringer operationelle risici og frigør tid fra manuelle opgaver
  • Have dialog og samarbejde med både interne partnere og eksterne leverandører – i Danmark og internationalt
  • Indgå i vores 24/7 vagtordning, hvor der i begrænset omfang kan forekomme aften-, nat- og weekendarbejde ved driftsnedbrud

Kapitalmarked sidder tæt på Jyske Banks handelsområde, hvor tempoet er højt, og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Hos os er omgangstonen uformel, og vi har fokus på tillid, trivsel og at løfte hinanden.

Vi lægger vægt på fleksibilitet – derfor er der mulighed for hjemmearbejde efter aftale med dit team.

Din profil

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i flere af disse punkter:

  • Du motiveres af at få systemer og processer til at fungere stabilt – med brug af automatisering
  • Du har erfaring med PowerShell og kendskab til C#. Du kan have arbejdet med Windows Server/Workstation og Linux tidligere
  • Du trives med at arbejde selvstændigt i et team, der arbejder efter agile principper
  • Du er god til at kommunikere på både dansk og engelsk
  • Du er nysgerrig og har analytiske evner - og har en solid forståelse for de nyeste teknologiske trends og værktøjer du formår at omsætte til forretningsmæssig værdi
  • Du trives i et samarbejdsorienteret miljø, har lyst til at udvikle dig fagligt og dele viden med kollegaer
  • Du kan sikre gennemførelse, følge op på opgaver og sikre fremdrift i samarbejde med leverandører
  • Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse inden for IT – alternativt har du opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring
  • Du bidrager med engagement og værdsætter fællesskab

Vi ved, at ingen kan det hele på forhånd. Så har du motivationen og interessen for at lære nyt, hører vi meget gerne fra dig – også selvom du ikke matcher alle punkterne.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os.

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen. Seneste ansøgningsfrist er d. 27. oktober 2025.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Owner, Tom Lønberg, på tlf. 89897275 / 60706370.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Gem job

Jyske Bank

Arbejdssted

Silkeborg og mulighed for hjemmearbejde

Vigtige datoer

Indrykket:
6. oktober 2025
Ansøgningsfrist:
27. oktober 2025

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid