Da­t­a­spe­ci­a­li­ster til TV- og we­b­a­na­ly­se


DR’s analyseafdeling søger to nysgerrige dataspecialister, der har lyst til at arbejde med dataudstilling, dashboarding, ETL og bedrive analyser af danskernes medieadfærd.

DR’s digitale produkter bliver brugt af flere end to mio danskere hver dag. Som dataspecialist står du for at udvikle modeller, bygge dashboards og drive analyser på baggrund af førstepartsdata, der kommer fra DRTV, DR LYD og dr.dk, og du kommer til at arbejde med tredjepartsdata fra mediebranchens fælles målinger af danskernes forbrug af TV, radio, web og podcasts.

Vi søger to dataspecialister, der særligt kan hjælpe os med data på henholdsvis TV- og webområdet (som dækker nyhederne på dr.dk og DR’s nyhedsapp).

Dine opgaver som dataspecialist:

  • Etablere og vedligeholde datakilder (modeller og datasæt) til aftagere på tværs af DR.
  • Udbygge afdelingens portefølje af tværgående dashboards og levere visualiseringer til ad-hoc forespørgsler.
  • Drive kvantitative analyser af danskernes adfærd inden for web og TV, og lyd - ikke mindst med afsæt i DR’s tværgående login.
  • Fungere som datafaglig sparringspartner for DR’s ledelseslag og strategikonsulenter.
  • Afsøge innovative løsninger på husets data- og indsigtsbehov med afsæt i ML og AI.

Profilerne vi søger:

Vi lægger vægt på, at du brænder for DR’s kernemission om at bringe public service til alle danskere, og at du har en driftig og entreprenant tilgang til dine opgaver. Du kunne f.eks. have en baggrund inden for social data science, informationsteknologi, matematik, statistik, statskundskab, økonomi, være autodidakt eller noget helt andet.

Vi søger to profiler med mindst et par års erhvervserfaring, som kan svare ja til følgende:

  • Du har et skarpt blik for at omsætte data til dashboards og analyser – gerne erfaring med PowerBI, Tableau eller tilsvarende.
  • Du skriver hurtigt og sikkert SQL og har arbejdet med python, git/dbt, docker og python.
  • Du er dygtig til matematik og statistik, og du har arbejdet professionelt med førsteparts- eller tredjepartsdata.
  • Du trives med mange forskellige interessenter og en varieret hverdag præget af gearskifte mellem større og mindre opgaver.
  • Du er god til at samarbejde og formidle indsigter for andre, og du er hjælpsom og fuld af godt humør.

DR Analyse er DR’s centrale analyseenhed og indgår i afdelingen for Strategi og Analyse, der er ansvarlig for at sikre den løbende udvikling og implementering af DR’s virksomhedsstrategi. Stillingerne som dataspecialister er en del af i DR Analyses datateam, der består af syv faste medarbejdere og to studenter, der referer til analysechefen.

Analyseafdelingen rummer desuden et indsigtsteam, og det faglige samarbejde på tværs af data- og indsigtsteam foregår med afsæt i DR’s hovedbrugerindgange - tv, lyd og web.

Praktisk info

Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København. DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Du søger ved at klikke ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er den 12. november 2025. Vi afholder samtaler og ansætter løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte analysechef Mads Emil Lidegaard på 61718494.


OM DR

I DR arbejder vi på at bringe danskerne sammen om det vigtige. Vi tager ordene demokrati, kultur og fællesskab alvorligt. Det må gerne være sjovt, så tårerne triller – eller alvorligt og have samme effekt – men det må aldrig være ligegyldigt. I DR får du cirka 2700 kollegaer fordelt over hele Danmark. Vi har en ambition om, at DR skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi udkommer på tværs af radio, tv, apps og web. Vi har tilbud til alle; både børn, unge og voksne. Vi samarbejder med landets uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Vi driver DR Koncerthuset, og så har vi kor og orkestre i verdensklasse. Vil du med ombord?
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Gem job