Sek­tions­chef til Da­ta­cen­ter In­fra­struk­tur og Compute i Karup, Aalborg eller København


Sektionschef til Datacenter Infrastruktur og Compute ved Program for Digital og Operativ Transformation (DOT), Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Karup, Aalborg eller København

Har du solid IT-erfaring fra feltet mellem strategi og eksekvering? Vil du lede dygtige IT-specialister? Og motiveres du af at designe og etablere en moderne IT-platform, der er fundamentet for et mere digital og datacentrisk forsvar?

Om os

Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar. DOT har ansvar for de digitale aspekter i tæt samarbejde med andre myndigheder.

I den kommende tid bygger vi en ny Digital Backbone og derefter fokuserer vi på implementering af applikationer og services. Programmet har også ansvar for arkitektur, datamodel, data governance, cybersikkerhed, sourcing og leverandørstyring samt samarbejde med industri og akademia. Alt sammen i koordination med militært-operative myndigheder i ind- og udland.

Med din erfaring og visionære stil, står du i spidsen for Datacenter Infrastruktur og Compute-sektionen.

Om stillingen

Du sikrer at sektionen designer og implementerer standardiserede produkter og styringsværktøjer. Og du sikrer, at sektionen står for initial drift af den skalerbare datacenter struktur.

Dine primære opgaver er at:

  • Rekruttere og opbygge sektionen.
  • Lede og kompetenceudvikle medarbejderne i sektionen.
  • Implementere Datacenter Infrastruktur, herunder initialdrift og vedligehold.
  • Bidrage til design af Datacenter Infrastruktur og management til understøttelse af alle klassifikationsniveauer.
  • Bidrage til eksekvering og etablering af den samlede DataCenter Infrastruktur i regi af Digital Backbone.
  • Implementere automatiserede processer, der understøtter en proaktiv drift af Datacenter Infrastruktur.

Du har en unik mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og det militæroperative område - i en moderne it-arbejdsplads med en proaktiv automatiseret tilgang til den samlede it-drift og overvågning.

Du er en del af et fagligt fællesskab som er domineret af dyb indsigt i feltet mellem operationer og digitalisering. Og vi støtter dig i din personlige og faglige kompetenceudvikling.

Du har en balanceret arbejdsuge fra hjemmet og med fysisk tilstedeværelse på vores lokationer. Din arbejdsplads kan være i Karup, København eller i Aalborg.

Om dig
Du har en relevant faglig IT-uddannelse på kandidat- eller masterniveau suppleret med nogle års relevant IT- erhvervserfaring.

Vi vægter faglige kvalifikationer højt, men er især interesseret i dine personlige kompetencer – både som person, kollega og chef.

Vi forestiller os, at du har erfaring med:

  • Automatisering og digitalisering.
  • Store IT-systemer, informationssikkerhed og datacentre i almindelighed.
  • Design, opbygning og drift af en sikker, skalerbar og robust datacenter infrastruktur.
  • IT-miljøer med høj grad af isolation og krav til compliance, dokumentation og kontrol.
  • ITIL4 i praksis.
  • At lede forandringer og store projekter i store organisationer.

Du kommunikerer klart i skrift og tale med alle niveauer i og uden for egen organisation, og du Navigerer i komplicerede og komplekse udfordringer.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Du har mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen er slået op for både militære og civile ansøgere.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Roelsgaard på telefon 7281 5336 eller på mobil 5333 0073.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår som civil, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Karin Dupont på telefon 7281 9134.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 6. november 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Mere om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.

Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.

Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.

Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.

Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.

Gem job