Erfaren salgskon­su­lent med ERP-viden


Er du en strategisk stærk og eksekverende salgsprofil, der har erfaring med teknisk- og komplekst løsningssalg, så er jobbet i en ambitiøs, nordisk Tech-virksomhed i vækst måske noget for dig?

Vi søger lige nu en skarp, teknisk stærk og eksekverende salgskonsulent, der kan tage ansvar for salg af vores ERP-løsninger til både nye og eksisterende kunder.

Om rollen

Som salgskonsulent inden for ERP bliver du en vigtig del af vores kommercielle salgsteam, der p.t. består af 5 personer. Du får ansvaret for at skabe nye forretningsrelationer og rådgive kunder i, hvordan de kan effektivisere deres hverdag gennem moderne og effektive ERP-løsninger.

Du arbejder tæt sammen med vores dygtige konsulenter og solutionsarkitekter, som sikrer den tekniske og forretningsmæssige implementering. Sammen hjælper I kunderne med at lykkes. Du har to dygtige salgskolleger der hjælper med at booke møder til dig, så din tid bruges bedst muligt og helst ude hos kunderne.

Vi arbejder primært i med Microsoft og HubSpot i dagligdagen, men benytter også VISMA og Qlik, som støtte værktøjer.

Dine opgaver

  • Identificere og opsøge nye kunder og forretningsmuligheder inden for ERP
  • Analysere kundernes behov og oversætte dem til løsninger, der skaber værdi
  • Gennemføre møder, præsentationer og produktdemonstrationer i samarbejde med vores ERP-konsulenter
  • Udarbejde tilbud og deltage i forhandlinger frem til aftalen er lukket
  • Vedligeholde og udvikle stærke kunderelationer – før, under og efter salget
  • Bidrage til forretningsudvikling og vækststrategien i vores ERP-forretning, ved hjælp af din store viden om kunderne og markedet

Lidt om vores forventninger til dig…

Du har flere års erfaring med løsningssalg inden for IT, ERP eller komplekse B2B-løsninger, og du har en naturlig forståelse for, hvordan virksomheder og forretning hænger sammen. Økonomi, logistik, lager, produktion og projektstyring er ikke bare ord for dig, du forstår processerne bag og kan se, hvor teknologien kan gøre en forskel for forretningen.

Du er nysgerrig på teknologi og trives i krydsfeltet mellem mennesker og systemer. Du kan tale både kundens og udviklerens sprog, og har en ægte interesse i at forstå kundens behov og finde løsninger, der skaber reel værdi.

Du er tillidsvækkende, struktureret og resultatorienteret, og du motiveres af at skabe værdi – ikke kun af at lukke et salg. Erfaring med systemer som Business NXT, Business Central, Uniconta eller lignende er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt klædt på til at lykkes med vores løsninger og vores måde at arbejde på.

Du er også…

  • God til at prioritere og strukturere – også når der er travlt
  • Dygtig til at eksekvere og træffe beslutninger - så vi når i mål med tingene
  • Kreativt tænkende og bidrager positivt, når der udvikles og drøftes nye idéer

Hos Exsitec DK får du…

Dygtige og kompetente kolleger, som hjælper og støtter dig, men hvor der også er plads til et godt grin. Frihed under ansvar. Du styrer selv din pipeline og eksekverer på dine indsatser, og du står aldrig alene. Vi arbejder som et team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og fejrer succeser sammen.

Mulighed for personlig og faglig udvikling, både i Danmark og i vores nordiske organisation. Du vil løbende kunne deltage i relevante webinarer, seminarer og uddannelsesforløb, som styrker dine kompetencer og giver dig ny inspiration.

Vi tilbyder dig en vigtig og indflydelsesrig rolle i en virksomhed i vækst, hvor vejen fra idé til handling er kort. Vores arbejdsplads er præget af høj fleksibilitet og god energi, og vi gør en aktiv indsats for at skabe sociale fællesskaber med sjove tiltag og arrangementer.

Du kan se frem til en lønpakke, som blandt andet indeholder pension, tandforsikring, sundhedssikring, feriefridage og en lækker frokostordning.

Hvis du drømmer om at få muligheden for at sætte dit aftryk i en rolle med både ansvar og indflydelse – så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

For spørgsmål, kontakt Salgschef: Simon Ballegaard på telefon 5219 0071 eller på mail via simon.ballegaard@exsitec.dk.

Ansøgningsfrist hurtigst muligt, så vent ikke – vi holder samtaler løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende.

Om os:

Exsitec Danmark er en del af svenske Exsitec og sammenlagt har vi over 750+ Visma & BI konsulenter, som har specialiseret sig i forretningssystemerne Visma Business, Visma Business NXT og Visma.net. Heraf er 50 af dem på Exsitec kontorer her i Danmark. Exsitec har hovedkontor i Aarhus, og afdelinger i Odense og København.

Vi leverer Visma ERP-løsninger der er med til at reducere administration og forenkler kundernes hverdag. Vores Teams leverer derud over ydelser indenfor, økonomisystemer, Qlik - Business Intelligence , IT-infrastruktur, Salg og Hosting.

Vi hjælper virksomheder med at vælge den rigtige IT-løsning, og vi er med til at sørge for, at hele virksomhedens IT-løsning/Hosting fungerer sammen. Vi sælger og supporterer moderne markedsledende systemer, såsom Visma Business, Visma.net, Microsoft Azure, Microsoft 365, Qlik, OneStop Reporting m.m.


Save job

Exsitec ApS

Workplace

Aarhus N og mulighed for hjemmearbejde

Important dates

Published:
31 October 2025
Application deadline:
As soon as possible

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time