IT-supporter til Hosting – Bliv en del af Unik IT Ope­ra­tions!


Er du passioneret omkring IT-support og klar til at gøre en forskel for vores kunder på en moderne hostingplatform? Elsker du at levere høj service og trives du med at skabe stabil og sikker drift på tværs af produkter? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en IT-supporter til vores Hosting & Support team i Vejle, hvor du får stor indflydelse og daglig kontakt med kunder. Du bliver en vigtig del af deres hverdag – og ikke mindst vores!

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en del af et stærkt team, hvor du:

  • Yder 1. level support og fejlsøgning
  • Håndterer licenser og sager for vores kunder i hostingcenteret
  • Arbejder med løsninger, der kombinerer vores egenudviklede brancheløsninger med Microsoft 365 og diverse add-ons

Vi forventer, at du har konkret erfaring med:

  • Microsoft Windows Server (AD, RDS, GPO, DNS, Hyper-V m.v.)
  • Microsoft 365 (Entra ID, tenant administration, licenser, Office, Teams, SharePoint, OneDrive, MFA)
  • Windows 10 og 11, iOS og Android
  • Printerinstallation og generel fejlsøgning

Det er en fordel, hvis du også har kendskab til:

  • Microsoft 365 Sikkerhed
  • Backup/restore - Veeam Backup & Replication
  • Sikker mail og Exchange mailflow
  • Hostingmiljøer og netværkssikkerhed

Om dig

Vi leder efter en person, der:

  • Er serviceminded, struktureret, empatisk og nysgerrig
  • Kommunikerer teknisk viden på en letforståelig og venlig måde
  • Har gåpåmod og elsker at lære nyt
  • Er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet
  • Tænker i løsninger og har sund fornuft i beslutninger

Arbejdstid og fleksibilitet

Du arbejder mandag til torsdag kl. 8.15–16.30 og fredag kl. 8.15–15.15. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, så du kan få hverdagen til at hænge sammen.

Vi værdsætter fællesskabet

Hos Unik lægger vi stor vægt på et stærkt socialt fællesskab – både i hverdagen og gennem vores aktive personaleforening, der arrangerer alt fra sommerfester og spilaftener til andre fælles aktiviteter. Vi tror på, at gode relationer skaber et bedre samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor alle trives.

Bliv en del af Unik – en førende Proptech-virksomhed

Med over 40 års erfaring og over 200 medarbejdere fordelt på Vejle, København, Aalborg, Warszawa og Stockholm, er vi markedsledende inden for ejendomsadministration. Vi servicerer mere end 450 kunder i vores hostingcenter – fra store private administratorer til almene boligforeninger.

Unik er kåret som en af Danmarks bedste IT-arbejdspladser af Great Place to Work – og det er ikke tilfældigt! Vi har et unikt fællesskab, dygtige kolleger og en tillidsfuld ledelse.

Historik

Unik blev etableret i Vejle i 1985 af Jens Find, der i dag sidder som administrerende direktør. Med Unik Bolig til ejendomsadministratoren og Unik Advosys til advokatbranchen fik Unik etableret sig som en ledende softwareleverandør på det danske marked. I overgangen til at blive en SaaS-leverandør – også kendt som Software-as-a-service-udbydere – indgik Unik i 2023 et strategisk samarbejde med Main Capital Partners.

I den forbindelse blev Unik opdelt i to selvstændige virksomheder med hver sit branchefokus: Epona, der arbejder med it-løsninger til advokatbranchen og Unik der har fuld fokus på ejendomsadministration.

Læs mere om os her.

Kontakt

Carsten Ejstrup
Head of IT-Operation
cej@unik.dk
39750461

Gem job

Unik System Design A/S

Arbejdssted

Vejle

Vigtige datoer

Indrykket:
17. november 2025
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Muligt
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid