FOA IT søger stu­den­ter­med­hjælp­er til di­git­al­iser­ing med mening

Er du i gang med en IT-relateret uddannelse, og har du lyst til at arbejde med at omsætte forretningsbehov til brugerrettede digitale løsninger?

FOA søger en studentermedhjælper til vores IT-udviklingsafdeling, som skal hjælpe med at designe, udvikle og vedligeholde digitale løsninger til FOAs forbund, fagforeninger og a-kassen til glæde for medlemmer og tillidsvalgte.

Om stillingen

Som studentermedhjælper bliver du en del af et dynamisk team og arbejder tæt sammen med erfarne kollegaer. Du kommer til at arbejde med alle dele af udviklingsprocessen fra analyse, design og udvikling til test og idriftsættelse.

Din første større opgave bliver at assistere i vores brevprojekt med behovsafklaring, UX, test og vejledninger. Derudover vil du indgå ad hoc på forskellige områder bl.a. AI, hvor der er behov for assistance.

Din profil

Du er i gang med en relevant uddannelse inden for IT og/eller kommunikationsteknologi. Du er fx i gang med det sidste år af din bachelor eller en kandidat på ITU, KU eller CBS. Kan du programmere, er det fint, men det er absolut ikke et must, da dine primære opgaver vil være at hjælpe med den forretningsvendte del af udviklingsprocessen.

Det vigtigste er, at du har gode analytiske evner, kan tilegne dig ny viden hurtigt og har lyst til at indgå i et udviklingsmiljø. Du er god til at kommunikere og skabe overblik og arbejder struktureret og analytisk med opgaverne. Du har en positiv tilgang og gåpåmod i en travl hverdag.

Vi tilbyder

  • Studierelevante opgaver og mulighed for at omsætte teori til praksis
  • Et godt arbejdsmiljø med flere sociale aktiviteter
  • En central beliggenhed tæt ved Vesterport station
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende intern overenskomst på løntrin 13-15 afhængigt af erfaring. Der er tilknyttet en pensionsordning på 15 %, 4 % i fritvalgstillæg, et ferietillæg på 3 % og der optjenes 7 ugers ferie efter 1 års ansættelse.
  • Adgang til træningsfaciliteter
  • Kantineordning

Praktisk information

FOA IT står for udvikling, servicering og vedligeholdelse af IT til forbundshuset, vores 31 lokale fagforeninger og a-kassen. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på udviklere, forretningskonsulenter, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.

Stillingen er på 15 timer om ugen, og vi tilbyder fleksibilitet i forhold til at tilpasse dine arbejdstider til dit studie.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Damm Sørensen (Sektionsleder – IT-Udvikling) 53 53 67 96.

Send din ansøgning og CV senest den 11. december 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fra uge 2 med opstart hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Save job

Workplace

København V

Important dates

Published:
19 November 2025
Application deadline:
11 December 2025

The company offers

Employment type:
Student job
Remote work:
Not disclosed
Weekly working time:
Part-time (15 hours)