Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Project Director
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
SAP Project Director
Vil du være med til at styrke digitaliseringen af Danmark – og samtidig arbejde med den nyeste SAP S/4HANA-teknologi?
Vi søger en erfaren SAP-Project Director, der kan drive større projekter, skabe retning og sikre fremdrift i tæt samarbejde med kunder og dygtige kolleger.
Bliv en del af et stærkt og voksende SAP miljø
I mere end 50 år har KMD været pioner inden for digitalisering af det danske velfærdssamfund. I dag arbejder vores 2.700 medarbejdere i Danmark, Norden og Polen dedikeret med at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel for borgere, virksomheder og offentlige institutioner.
Om jobbet
Du bliver en del af et engageret SAP udviklingsteam og indgår samtidig i KMD’s virtuelle projektorganisation med over hundrede professionelle projekt- og programledere. Her kan du få både faglig sparring, ansvar og mulighed for at sætte dit aftryk på projekter, der virkelig betyder noget.
Som SAP Project Director får du en central rolle i at lede komplekse projekter og sikre leverancer på tværs af forretning og teknik.
Dine ansvarsområder er at:
- Lede SAP projekter fra start til slut med fokus på planer, leverancer, tid og økonomi
- Bringe specialister i spil og organisere projektteams bestående af arkitekter, udviklere, konsulenter og testere
- Sikre professionel håndtering af interessenter: Kunder, styregrupper, partnere og interne funktioner
- Skabe tæt dialog med kunden og sikre en professionel håndtering af deres behov
- Arbejde tæt sammen med ledelsesteamet for at koordinere leverancer
- Understøtte salgsprocessen, fx i forbindelse med tilbudsarbejde
- Gennemføre risikostyring, budgetopfølgning og afrapportering
- Bidrage til gevinstdrevet forandringsledelse hos vores kunder.
Arbejdssted er hos KMD i Ballerup og hos kunden i Københavnsområdet.
Hvem er du?
Vi leder efter en SAP Project Director der motiveres af at skabe tydelig retning, stærkt samarbejde og en anerkendende ledelsesstil.
Du har sandsynligvis:
- 8–10 års erfaring med SAP – gerne med både implementering, migrering og optimering
- Erfaring med S/4HANA
- Erfaring med projekter i den offentlig sektor (en fordel)
- Gerne tidligere erfaring som SAP-konsulent
- Analytiske færdigheder og forståelse af forretningsprocesser
- Dokumenteret projektledererfaring og gerne certificeringer som IPMA, PRINCE2 eller lignende (en fordel)
- Erfaring med agile principper, kontraktstyring og styring af komplekse projekter
- Erfaring med at arbejde med geografisk og kulturelt spredte teams
- Flydende i dansk og engelsk.
Som person er du troværdig, ansvarlig og kendt for at skabe fremdrift og tryghed fra første dag i projektet.
Vi tilbyder
Du får et udfordrende og meningsfuldt job i en af Danmarks største og mest professionelle IT-organisationer. KMD står midt i en spændende transformation med fokus på innovativ kundevendt udvikling og moderne projektledelse. Det er derfor et oplagt tidspunkt at blive en del af.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø og sparring med nogle af branchens dygtigste projektledere
- Mulighed for at arbejde med markante og samfundskritiske projekter
- En kultur med høj faglighed, fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Program Director Thomas Vang Højgaard på 41 72 76 79.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og cv med det samme.
