Stu­den­ter­med­hjæl­per til cyber- og in­for­ma­tions­sik­ker­hed


Vil du arbejde hands-on med sikkerhed i en kompleks, datadrevet organisation – og være en reel støtte i vores daglige sikkerhedsafdeling? Vi søger en selvkørende studentermedhjælper, der kan tage ansvar, spotte problemer og bidrage til at løfte vores sikkerhedsarbejde.

Om rollen

Du bliver en del af Security og får en central opgave: at styrke vores cyber- og informationssikkerhed i praksis. Du vil arbejde både teknisk og organisatorisk og være med til at holde vores sikkerhedsprocesser skarpe.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Udarbejde og vedligeholde sikkerhedsdokumentation (kontroller, processer, retningslinjer).
  • Understøtte arbejdet med adgangsrevision, asset-tracking og relevante overvågningsaktiviteter.
  • Bidrage til awareness – fx ved at hjælpe kolleger, adressere uheldig adfærd og skabe forståelse for sikkerhed.
  • Assistere i analyser, mindre tekniske undersøgelser og driftsnære sikkerhedsopgaver.
  • Spotte svagheder, tage initiativ og hjælpe med at holde sikkerhedsniveauet højt.

Hvem er du?

Vi leder efter en person, der:

  • Er i gang med en relevant uddannelse (IT, datalogi, datamatiker, cyber/informationssikkerhed el.lign.).
  • Arbejder struktureret og selvstændigt – og kan løfte opgaver uden tæt styring.
  • Er nysgerrig, proaktiv og trives med at tage ansvar.
  • Har teknisk forståelse og lyst til at arbejde både med detaljer og med mennesker.

Hvis du har interesse for IAM, loganalyse, cloud-miljøer eller governance, er det et plus – men ikke et krav.
Du behøver ikke være top-performer eller læse en bestemt uddannelse – det vigtigste er, at du har interesse for området og lyst til at lære.

Vi tilbyder

  • En praktisk indgang til cyber- og informationssikkerhed i en stor IT-organisation.
  • Tæt samarbejde med erfarne sikkerheds- og IT-professionelle.
  • Mulighed for at udvikle både tekniske, analytiske og organisatoriske kompetencer.
  • Ca. 15 timer om ugen – med fleksibilitet i eksamensperioder.
  • Medarbejderbutik, fri fragt og 10 % på nemlig samt adgang til fitnessrum.

Vil du med?

Har du spørgsmål, kan du kontakte vores rekrutteringskonsulent Julie Døcker på 21 39 37 11 eller jfd@nemlig.com.
Send din ansøgning og dit CV via “Ansøg” – vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: 17-12-2025

Gem job