Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
It-tekniker/udvikler til platformteam med fokus på drift af centrale platforme, samarbejde med udviklingsteams og opgaver inden for operationel sikkerhed
Vil du være med til at sikre stabil og sikker drift af Børne- og Undervisningsministeriets mange it-løsninger til grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier med et særligt fokus på operationel sikkerhed? – Så er du måske den rette til et spændende og alsidigt job hos os.
Dine opgaver
I Styrelsen for It og Læring (STIL) søger vi en dygtig it-tekniker/udvikler til vores platformsteam. Du bliver en del af et ambitiøst og energifyldt team med ansvar for at stille en stabil, effektiv og relevant udviklingsplatform til rådighed for styrelsens cirka 35 agile udviklingsteams. Derudover kommer du til at bidrage til opbygningen af STIL’s vigtige indsatsområde operationel sikkerhed, med fokus på monitorering, sårbarhedsscanning og håndtering af sårbarheder på tværs af systemer.
Vi arbejder primært med Open Source-produkter, hvor teknologistakken hovedsaligt består af Linux som fundament, kombineret med enten .Net eller Java (Tomcat/JBoss) og Postgres-databaser, hovedsageligt afviklet i vores egen on-prem cloud baseret på OpenStack. Det er en fordel, hvis du har erfaring med disse teknologier.
Du skal blandt andet arbejde med:
- Udvikling, optimering og support af CI/CD-området
- Understøttelse af operationel sikkerhed, herunder løbende kontrol af infrastrukturen i forhold til it-sikkerhed
- Automatisering af processer (typisk med Ansible scripts)
- Driftsovervågning
- Deltagelse i projekter og etablering af nye systemer
Om dig
Vi søger en dygtig it-tekniker/udvikler med god og solid teknologiforståelse. Måske har du en uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker, it-teknolog, datalog eller ingeniør, men vi er også åbne over for en anden faglig baggrund. Vi forestiller os, at du har konkret erfaring med it-drift og gerne af Open Source-baserede produkter – men du kan eventuelt være nyuddannet, hvis du har relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller erfaring med:
- Open Source-produkter
- Udviklingsprocessen – herunder versionsstyring, byggepipelines og kodescanning
- Værktøjer som Artifactory, Jenkins, TeamCity, Ansible AWX, F5, Nessus, SonarQube, Trivy & Renovate
- Automatiseringssprog som Ansible
- Operationel sikkerhed (fx opgaver relateret til Compliance Assessment, Operational Monitoring, DevSecOps Integration, Risk Identification, Policy Enforcement og Threat protection)
Du vil passe godt ind hos os, hvis du er omhyggelig og metodisk. Det er en stor fordel, hvis du er god til at samarbejde om opgaveløsningen. Derudover er det vigtigt, at du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen, så servicevinduer og beredskab kan dækkes.
Om Center for Drift, Infrastruktur og Operationel Sikkerhed
Stillingen er placeret i platformsteamet i Center for Drift, Infrastruktur og Operationel Sikkerhed (DOS). Centeret har til formål at sikre sikker og stabil drift af Børne- og undervisningsministeriets it-systemer. I centeret er vi cirka 55 personer, og centeret har medarbejdere i både København og Aarhus. Centeret har ansvaret for hele applikations- og infrastrukturstakken, og vi arbejder professionelt og struktureret med driften af it-systemerne. ITIL, automatisering og containerteknologi er blot nogle af de spændende principper og teknologier, vi beskæftiger os med.
Centeret har samarbejdsflader mod hele STILs organisation, og udfylder disse med et både dybt og bredt teknisk fagligt niveau. Vi er optagede af løbende at forbedre og udvikle vores drift, så den til stadighed er professionel, effektiv og fagligt solidt funderet. Vi har et samarbejdende og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Vi har fokus på work-life balance og har fleksible arbejdstider.
Vi arbejder målrettet på at fastholde og videreudvikle vores kompetencer, bl.a. ved fælles interne udviklingsforløb og ved at deltage i relevante faglige kurser og konferencer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2025 eller eventuelt efter aftale.
Arbejdsstedet er i Styrelsen for It og Læring i København på Kalvebod Brygge 47, København V, tæt på tog og metroforbindelser eller i Aarhus på Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis på dansk via linket i annoncen. Vi holder to samtalerunder, og vi holder samtalerne løbende efter, at opslaget er offentliggjort. Du skal sende din ansøgning senest den 11. januar 2026. Der kan indgå en case i ansættelsesforløbet.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kenneth Rasmussen, kenneth.rasmussen@stil.dk / +45 30 35 65 09. Send gerne SMS, så ringes du op hurtigst muligt.