iOS udvikler til TV 2 Teknologi


Vil du arbejde på forkant af udviklingen og have tid til at kvalitetskode for +1 million brugere?

Har du også stor interesse for iOS-platformen, og sætter du pris på høj kvalitet, en moderne tech-stack og tæt samarbejde? Så har vi det perfekte job til dig hos TV 2. Du bliver en central del af produktudviklingen på vores apps med mulighed for at bidrage til forbedrede funktioner og se dit arbejde blive brugt af over en million danskere.

Teamet

Om du fast møder ind på Teglholmen eller Kvægtorvet er ikke afgørende, dog skal du være forberedt på, at der vil være arbejdsdage på begge lokationer, da det er afgørende for os, at vi mødes og arbejder sammen. Det er vigtigt for os at skabe gode synergier på tværs af bæltet for at kunne levere nogle af Danmarks mest benyttede apps - og sikre den kvalitet,der forventes.

Vi værdsætter det tætte samarbejde. Både i kompetenceteamet for app udviklere, som du vil indgå i, og i de enkelte produkt- og featureteams, hvor du vil have din arbejdsdag og opgaver. Det er vigtigt for os, at vi trives i det, vi laver, og det sikrer vi igennem flere værktøjer til udviklerglæde og generel arbejdstilfredshed. Dine kommende kollegaer består af dygtige og engagerede mennesker.

Rollen

Som iOS-udvikler hos TV 2 er du med til at skabe digitale oplevelser, der når ud til +1 million brugere – på iPhone, iPad og Apple TV. Du bliver en del af et agilt team, hvor vi kombinerer teknisk nysgerrighed med høj kvalitet og et godt samarbejde. Her får du både ansvar og en central rolle i projekterne – og tid til at skrive god kode.

Dine primære opgaver bliver at:

  • være et engageret teammedlem i dit agile team.
  • bidrage til at bygge bro fra en løs idé til en konkret feature i appen – og herunder nytænke det bestående.
  • skrive og vedligeholde kode i Swift og SwiftUI, som er det centrale omdrejningspunkt i jobbet.
  • deltage i tekniske designbeslutninger og arkitekturdiskussioner.
  • bidrage til løbende forbedring af kodekvalitet gennem refaktorering, code reviews og test.
  • samarbejde tæt med UX-designere, produktfolk og QA for at sikre en helhedsorienteret og brugervenlig løsning.
  • følge op på brugerfeedback og performancemålinger for at optimere funktionalitet og stabilitet.
  • være med til at evaluere og implementere nye teknologier og værktøjer, der kan optimere vores Apple-setup.

Din profil

Vi leder efter dig, der har iOS i blodet – måske er dine tre yndlingst-shirts endda fra WWDC. Du holder dig naturligt opdateret på nye muligheder og har lyst til at udfordre det eksisterende setup på en konstruktiv måde, hvor du lytter og anerkender andres perspektiver.

Du tager ansvar for at få dine opgaver i mål og bidrager til teamets fælles fremdrift. Du trives i samarbejdet med andre og har lyst til at bringe dine kompetencer i spil på tværs af fagligheder.

Derudover kan du sætte kryds ved:

  • erfaring med native iOS-udvikling baseret på Swift og SwiftUI.
  • erfaring med håndtering af tekst, billeder og videoindhold i native iOS/tvOS-sammenhæng.
  • kendskab til CI/CD-processer og lyst til at automatisere og forbedre deployment-flowet.
  • erfaring med eller interesse for teststrategier, herunder enhedstest, UI-test og testdækning.
  • erfaring med eller nysgerrighed på streaming og andre media-produkter på Apples platforme.

TV 2 som teknologiarbejdsplads

I TV 2s teknologiorganisation arbejder over 320 specialister hver dag med at udvikle hele den teknologiske værdikæde – fra avanceret medieteknologi og liveproduktion til digitale produkter som apps, streamingtjenester, dataløsninger og brugeroplevelser. Det er her, vi omsætter målet om personlig public service til konkrete løsninger, som møder danskernes behov på tværs af platforme.

Vi arbejder i tværfaglige teams – med bl.a. Software Engineers, UX‑designere, Agile Coaches, Enterprise Architects, konfigurationsspecialister og Data Scientists – og vi har fokus på kvalitet, tilgængelighed, performance og sikkerhed i alt, hvad vi bygger og driver. Du får kolleger i både Odense på Kvægtorvet og i København på Teglholmen samt en kultur, hvor læring, videndeling og ansvar går hånd i hånd med dynamikken i Danmarks største mediehus.

Søg stillingen

Du sender din ansøgning med CV via knappen "Ansøg". Vi holder løbende samtaler og lukker processen, når den rigtige kandidat er fundet. Der vil være en pause i rekrutteringsprocessen på grund af jul og nytår, og du kan forvente at blive indkaldt til samtale i starten af 2026.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Jonas Stegemeyer Rasmussen
Competency Leader
josr@tv2.dk
23 72 03 59

Gem job