Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.

AI-backend udvikler
Vil du være med til at accelerere vores AI-rejse?
Vi bygger en skalerbar AI platform, der accelererer udviklingen af værdiskabende GenAI-løsninger på tværs af hele organisationen. Vores mål er klart: Vi vil levere løsninger på standardiserede platforme – og vi vil gøre det med det mindste centrale AI-setup i sektoren, men med den stærkeste udviklingskraft i vores organisation.
Om rollen
Som AI-backend udvikler bliver du en nøgleperson i udviklingen af komplekse GenAI-løsninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med data scientists og front-end udviklere og får ansvar for integrationer, cloud-setup, CI/CD pipelines og kodekvalitet.
Du vil også spille en vigtig rolle i at oplære de nye og mindre erfarne AI-udviklere i professionel softwareudvikling – herunder arkitektur, test, versionering og drift. Til gengæld skal du være klar til selv at lære en del nyt inden for AI, på de områder, hvor dine kolleger allerede har betydelige kompetencer og erfaring.
Du vil indgå i et engageret team der samarbejder på tværs af organisationen med fokus på at bringe AI-løsninger i produktion med høj kvalitet og fuld compliance.
Du vil også bidrage til udviklingen af intelligente dataprodukter i samarbejde med Bankdata, hvor vi er i gang med at etablere en fælles dataplatform. Fokus er på at gøre data mere tilgængelig og anvendelig for AI-modeller og digitale services, der skal drive fremtidens datadrevne bank.
Professionel softwareudvikling
Du bidrager som en professionel softwareudvikler, der arbejder systematisk med kvalitet, testbarhed og vedligeholdelse. Du sikrer, at vores AI-løsninger ikke blot fungerer i eksperimenter, men er robuste, veldokumenterede og driftsparate i produktion.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Udvikling af GenAI-løsninger og backend-komponenter i .NET (C#) og Python.
- Integration med interne og eksterne systemer og datakilder.
- Opsætning og vedligeholdelse af cloud-miljøer (Azure).
- Udvikling og vedligeholdelse af CI/CD-pipelines i GitHub.
- Anvendelse af Clean Architecture og Domain-Driven Design til skalerbare løsninger.
- Samarbejde med data scientists og front-end udviklere.
- Fokus på sikkerhed og compliance i en finansiel kontekst.
Vi forestiller os, at du har:
- Solid erfaring med backend-udvikling i .NET og Python.
- Erfaring med CI/CD pipelines og GitHub Actions.
- God forståelse for cloud-native arkitektur og containerteknologier.
- Erfaring med API-design og event-baserede arkitekturer.
- Kendskab til Clean Architecture og Domain-Driven Design.
- Interesse for data engineering og samarbejde med AI-specialister.
Herudover har du har praktisk erfaring med- og forståelse for cloud-infrastruktur, gerne Azure. Du leverer hurtigt uden at gå på kompromis med skalerbar arkitektur. Du prioriterer læsbar, testbar og vedligeholdelsesvenlig kode. Og så værdsætter du kvalitetssikring, versionsstyring og automatiseret test. Du er villig til både at lære fra dig og modtage mere læring inden for professionel softwareudvikling.
Vi forventer, at du:
- Har en længere videregående uddannelse inden for IT, datalogi eller beslægtede områder – eller tilsvarende kompetencer opnået gennem erfaring.
- Har gode analytiske evner og kan arbejde selvstændigt samt i teams.
- Har gode kommunikationsfærdigheder og kan samarbejde på tværs af fagområder.
Om teamet
Du bliver en del af et tværfagligt team med AI-udviklere, dataspecialister og AI-evangelister, der arbejder for at gøre AI til en naturlig del af vores forretning. Teamet består af både unge talenter og erfarne seniorer samt arkitekter, og vi lægger vægt på, at alle kan lære af hinanden – uanset erfaring eller rolle. Vi vil være frontløbere inden for AI og levere løsninger med høj kvalitet og fuld compliance.
Vil du være med?
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge.
Hvis du vil være med til at sætte retning for vores AI-indsats og skabe værdifulde løsninger, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 6. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for AI og Dataprodukter, Oliver Fracke Möllnitz på telefon 89 89 77 53.