Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Machine Learning Operations Engineer til opbygning af Forsvarets nye IT-platform
Motiveres du af teamwork og udfordrende IT-projekter i miljøer med høj grad af isolation og høje krav til compliance, sikkerhed og dokumentation? Så har du chancen for at få en central rolle i et greenfield IT-miljø, der er unikt i størrelse, opgave og karakteristika.
Om os
Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar. DOT har ansvar for de digitale aspekter i tæt samarbejde med andre myndigheder, der har ansvar for de operative facetter.
I den kommende tid bygger vi en ny Digital Backbone og derefter fokuserer vi på implementering af applikationer og services. Programmet har også ansvar for arkitektur, datamodel, data governance, cybersikkerhed, sourcing og leverandørstyring samt samarbejde med industri og akademia. Alt sammen i koordination med militært-operative myndigheder i ind- og udland.
Om stillingen
Vi søger erfarne og fagligt forankrede holdspillere til centrale stillinger ved AI Design og Engineering sektionen.
Sektionen skal designe og implementere en standardiseret, sikker AI platform til datahåndtering, modeludvikling og optimering, samt initial drift til understøttelse af den skalerbare Digital Backbone.
Sektionen er en del af Digital Backbone afdelingen, der skal sikre en helhedsorienteret styring, udvikling og standardisering af den samlede Digitale Backbone (DBB), herunder tekniske designprincipper, teknologivalg, management, initialdrift, AI integration og systemarkitektur, så DBB er skalerbar og interoperabel i nationale sammenhænge og i regi af NATO.
Dine primære opgaver vil være:
- Bidrage til at udvikle pipeline-løsninger og implementere modeller i produktion.
- Bidrage til at designe ML lifecycle (design, udvikling produktionssætning, monitorering og vedligeholdelse).
- Bidrage til at gøre modeller klar til drift (API’er, pipelines, automatisering).
- Bidrage til at designe og monitorer AI agenter, samt udvikle, deployere og håndtere virtuelle agenter.
- Bidrage til at automatisere deployment og overvågning samt håndtere model-drift og retraining.
- Bidrage til at sikre høj kode kvalitet og best practice af AI udvikling.
- Bidrage til front-end udvikling med fx Next.js, Streamlit, eller Gradio.
- Bidrage til test af produkter såsom A/B testing.
Hvad kan vi tilbyde?
- En unik mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og det militæroperative område.
- En hverdag, hvor der er nye aspekter og opgaver med en bred berøringsflade internt og eksternt.
- En moderne it-arbejdsplads med en proaktiv automatiseret tilgang til den samlede it-drift og overvågning.
- Et fagligt fællesskab som er domineret af dyb indsigt i feltet mellem operationer og digitalisering.
- Mulighed for en balanceret arbejdsuge fra hjemmet og med fysisk tilstedeværelse på vores lokationer.
- Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.
Om dig
Du har en relevant IT-uddannelse og en solid IT-erhvervserfaring, idet vi vægter faglighed, nysgerrighed og erfaring højere end formelle papirer. Er du den rette profil, tilbyder vi den nødvendige oplæring og adgang til de rette værktøjer, så du kan løse opgaverne.
Du kan også være kaptajn/kaptajnløjtnant med relevant baggrund inden for ovenstående.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
- Tilsvarende opgaver i en vis skala fra den offentlige eller private sektor – evt. internationalt.
- Foundational ML koncepter (embeddings, transfer learning)
- Best-practices indenfor MLOps og LLMOps.
- Deployering, monitorering og skalering af udviklet ML modeller (fx gennem RESTful services eller FastAPI).
- CI/CD og versionstyring af ML modeller.
- Opbygning og drift af en sikker, skalerbar og robust ML livscyklus.
- Retreival-Augmented Generation (RAG), XGBoost og andre GBM Frameworks
- Containerteknologier (Docker, Kubernetes) og platform services (CaaS/PaaS).
- Hybrid- og multicloud-miljøer.
- Python programmering (HuggingFace, Tensorflow, StreamLite), LLM SDKs og infrastructure-as-code værktøj (fx Terraform, Helm).
Vi vægter derudover:
- At du er en løsningsorienteret Team-Player.
- At du har gode kommunikationsevner i skrift og tale.
- At du er selvstændig, ansvarsbevidst og resultatorienteret.
- At du er nysgerrig og proaktiv og motiveret af at forbedre drift og processer.
- At du kan tænke ud af boksen, men også sikrer, at løsningerne er dokumenterede, stabile og skalerbare.
- At du trives i et miljø, hvor teknologi, sikkerhed og drift mødes.
- At du trives i en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver.
- At du motiveres af at arbejde i specialistteams og af at arbejde med netværk, sikkerhed og automatisering.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen er slået op både militært og civilt.
Militært besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajn/kaptajnløjtnant. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested, vil som udgangspunkt være i Karup, Aalborg eller København .
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Tandrup på telefon 7281 5731 / 2120 0775.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår som officer, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178. Bemærk, kan ikke træffes i perioden mellem den 20. december 2025 til og med den 5. januar 2026.
Ansøgningsfristen er søndag d. 11. januar 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FMI
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.