Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
IT specialister til infrastruktur, platforme og sikkerhed
– vær med til at bygge ”Fremtidens Digitale Arbejdsplads” i Hedensted Kommune.
Om jobbet og opgaverne
Vil du med på holdet?
Hedensted Kommune indleder nu et markant teknologiskifte, der finder sted i de kommende år. Vi udfaser Citrix, etablerer en ny digital arbejdsplads baseret på Microsoft 365 og gentænker både drift, sikkerhedsarkitektur og måden, vi arbejder med IT og digital udvikling i hverdagen. Vi gør det parallelt med modernisering af andre dele af vores IT-infrastruktur.
Derfor søger vi to IT-specialister, som vil være med til at bygge og forankre en ny, moderne og sikker IT-platform – samtidig med at den daglige drift skal fungere stabilt og professionelt.
Du træder ikke ind i en færdig platform. Du træder ind i en organisation i bevægelse.
Om stillingsprofilerne
De kommende år gennemfører vi programmet Fremtidens Digitale Arbejdsplads, som blandt andet indebærer udfasning af Citrix og overgang til distribueret software på PC’er, fuld teknisk og organisatorisk implementering af Microsoft 365, etablering af en ny endpoint- og klientmodel samt styrkelse af sikkerhedsarkitektur, standardisering, dokumentation og governance relateret til NIS2.
Du bliver en del af ”Infrastruktur og Platforme”, et mindre og fagligt stærkt team, som er under opbygning, hvor samarbejde, ansvar og faglighed er i centrum. Stillingerne rummer både driftsansvar og udviklingsopgaver og giver mulighed for reel indflydelse på, hvordan IT skal understøtte Hedensted Kommune fremover.
Vores forventninger til dig
Profil 1 - IT-specialist – Infrastruktur, Platforme og Drift
Dine primære opgaver
- Drift og vedligehold af Microsoft-baseret infrastruktur (Microsoft 365, Entra ID, Azure).
- Endpoint management og Intune (politikker, konfiguration og standarder).
- Drift af klientmiljø i forbindelse med Citrix-exit.
- 2nd line-drift og bidrag til 3rd line-opgaver.
- Fejldiagnosticering og analytisk problemløsning.
- Leverandørdialog og teknisk sparring.
- Bidrag til standardisering, dokumentation og nye driftsprincipper.
Vi forestiller os, at du
- Har solid teknisk IT-forståelse og erfaring med Microsoft-miljøer.
- Har bred basal viden om netværk og forstår tekniske sammenhænge.
- Trives med driftsopgaver – også når platformen er under forandring.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for fælles løsninger.
Profil 2 - IT-specialist – Sikkerhed, Compliance og Arkitektur
Dine primære opgaver
- Arbejde med NIS2, sikkerheds-gaps og risikovurderinger.
- Teknisk dokumentation af sikkerhedsarkitektur.
- Endpoint- og cloud-sikkerhed i Microsoft-miljøer.
- Implementering og vedligehold af tekniske kontroller.
- Automatisering af compliance-kontroller.
- Central logning, SIEM, hændelseshåndtering og beredskab.
- Samspil mellem ISMS/GRC og den daglige IT-drift.
- Overvågning af logs, alarmer og sikkerhedshændelser.
Vi forestiller os, at du
- Har stærk teknisk IT-forståelse kombineret med sikkerheds- og complianceblik.
- Har indsigt i bl.a. NIS2 og ISO 27001 med afsæt i et driftsperspektiv.
- Kan omsætte krav og principper til praktiske tekniske løsninger.
- Har erfaring med sikkerhed i Microsoft-baserede miljøer.
- Kan stå fast på faglige principper – og forklare hvorfor.
Fælles for begge stillinger
Uanset hvilken profil du søger, forventer vi, at du arbejder professionelt med drift og sikkerhed og tager ansvar for, at løsninger fungerer i praksis. Du deltager i vagter og stempler ind, hvor der er behov, og du samarbejder tæt med kolleger med fokus på videndeling og fælles løsninger. Du kan sige nej på en fagligt begrundet og ordentlig måde og bidrager konstruktivt og aktivt til struktur, dokumentation og fælles standarder i teamet.
Derfor skal du vælge os
Kompetenceudvikling og læring
Hos os prioriterer vi kompetenceudvikling højt og investerer meget gerne i din faglige udvikling. Men læring er ikke kun noget, der foregår på et kursus. Du lærer i hverdagen – gennem arbejdet med nye teknologier, i samarbejdet med kolleger og ved løbende at justere og forbedre løsningerne. Det forudsætter, at du har lyst til kontinuerligt at lære nyt, udfordre vanetænkning – også din egen – og acceptere, at ikke alle svar er givet på forhånd. Du behøver ikke kunne alt fra dag ét, men du skal have viljen og evnen til at lære det, der bliver nødvendigt. Til gengæld tilbyder vi et fagligt stærkt og samarbejdende miljø med ledelsesmæssig opbakning og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingerne er på fuld tid.
Har du spørgsmål
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte IT- og Digitaliseringschef Jesper Dannerfjord på telefon 40 62 68 90 eller mail: jesper.dannerfjord@hedensted.dk.
Ansøgning
Send en ansøgning med din motivation for jobbet samt dit CV til os senest søndag den 11. januar 2026.
Du skal i ansøgningen angive hvilken af de to stillinger du ønsker at søge.
Ansøgningen med motivation og CV sendes via stillingsopslaget på: www.hedensted.dk
Første samtalerunde finder sted den 14., 15. eller 16. januar 2026. Anden samtalerunde finder sted den 20. eller 26. januar 2026.
Forventet start i stillingen er den 1. marts 2026.
Om os
Om IT og Digitalisering i Hedensted Kommune
Du bliver en del af teamet ”Infrastruktur og Platforme” i IT og Digitalisering, hvor vi arbejder med både stabil drift og strategisk udvikling af vores operationelle IT-rygrad. Afdelingen varetager også IT-service og support, samt digitaliserings- og udviklingsopgaver på tværs af organisationen. Vi lægger vægt på faglighed, ansvar, samarbejde og en åben dialog om, hvordan vi hele tiden kan gøre tingene bedre. Vi holder til på Rådhuset i Hedensted kun fem minutter fra E45. Vi tilbyder gode muligheder for at arbejde fleksibelt.