Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

IT Risk Manager
Ønsker du at spille en central rolle i LB’s arbejde med cyber- og informationssikkerhed? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som IT Risk Manager bliver du en del af afdelingen Informationssikkerhed. I afdelingen er vi fire kolleger der alle arbejder indenfor områderne Informationssikkerhed og Risikostyring. Informationssikkerhed er organisatorisk placeret som en del af Risikostyringsfunktionen, og har et tæt samarbejde med både 2. linje Risikostyring og Aktuarfunktion. Vores opgaver spænder over et bredt felt af aktiviteter fra konsekvensanalyser, risikovurderinger af leverandører og systemer, beredskabstest, udvikling af modeller og værktøjer til effektiv informationssikkerhedsstyring, og opfølgning på hændelser til tilsyn med IT-leverandører.
Afdelingen Informationssikkerhed har også til opgave at understøtte, at LB lever op til de mange krav i forhold til cyber- og informationssikkerhed gennem god rådgivning og sparring til forretningen. Vi arbejder for, at IT-sikkerhed er en naturlig og værdiskabende del i udviklingen af LB Forsikring.
Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være at:
- Bistå med udvikling og forankring af processer og værktøjer til understøttelse af det løbende it- og informationssikkerhedsarbejde på tværs af LB
- Vurdere det tekniske sikkerhedsniveau på baggrund af risikovurderinger, gennemgang af erklæringer fra leverandører og løbende opfølgning på it-sikkerhedshændelser, kontrolmiljøet og deres påvirkning på it-risikobilledet
- Gennemføre informationssikkerhedsvurderinger af leverandører og systemer
- Skabe overblik og vedligeholde styringen af IT-risici, bl.a. med baggrund i LB’s forretningskonsekvensanalyser (BIA)
- Være med til at implementere forordningen om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA-forordningen), der trådte i kraft januar 2025
- Være med til at koordinere og varetage beredskabsområdet
- Bidrage til udviklingen og forbedringen af arbejdsprocesser
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:
Du har en relevant uddannelse inden for IT eller revision og nogle års praktisk erfaring med it- og informationssikkerhed samt risikostyring.
Du har motivationen og evnerne til at favne din viden om cyber- og informationssikkerhed og de regulatoriske krav (f.eks. DORA og GDPR) i en finansiel virksomhed, for dermed at levere en proaktiv IT-risikostyring.
Derudover ser vi gerne, at du kan genkende dig selv i flere af følgende:
- Du kombinerer din høje faglighed og tekniske forståelse med en solid forretningsforståelse. Du har en nysgerrig og opsøgende i din tilgang til forretningens behov og holder dig ajour med hvad der rør sig indenfor cyber- og informationssikkerhed
- Du er en dygtig kommunikator på skrift og i tale. Du kan formidle og omsætte din viden og grundighed til gode løsninger, processer og værktøjer samt til forankring og vedligeholdelse.
- Du er god til at skabe tætte relationer på tværs af faglige og organisatoriske niveauer.
- Du er analytisk, helhedsorienteret og pragmatisk. Da du skal være direkte involveret i forhold til at understøtte forretningen, forventer vi, at du er dygtig til selv at prioritere dine opgaver.
Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB:
Man kan mærke det liv, der er på alle planer i huset. Der bliver også taget mange kulturelle ting ind i huset, så man kan også mærke, at vi stadig holder fast i vores sjæl og historie.
Det gør det rart at være her, fordi du kan have dig selv med på arbejdet. Det er det, der gør, at man føler sig hjemme. Vi føler os som en del af et fællesskab.
Når vi ruller nye tiltag ud, lægger vi vægt på at få en dialog frem. Vi bruger relativt lang tid ude i forretningen, hvor det handler om at lytte, samle op og få input med tilbage.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere.
Kontaktperson:
Hvis du synes, jobbet lyder spændende og ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef for Informationssikkerhed, Deniz Hansen tlf. 24 97 12 27.
Hvis du vil vide mere om rekrutteringsforløbet kan du kontakte Talent Acquisition Specialist, Joan Fjordgaard Nørlem tlf. 33 48 51 69.
Frist: 26/01/2026
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest d. 01/04/2026
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
1. samtale afholdes: 02/04. & 06/02/2026
2. samtale afholdes: 18/02/2026
Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger på Amerika Plads 15, 2100 København Ø. Du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen.