Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Vi søger en nysgerrig og skarp BI-assistent
Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling? Har du interesse for formidling af data, og lyst til at arbejde tæt på forretningen med dashboards og rapportering? Så er det måske dig, vi mangler.
Bliv BI-assistent hos Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC) i Brabrand ved Aarhus.
Lige nu søger vi en analytisk, nysgerrig og samarbejdsorienteret person, der brænder for data og BI og gerne vil udvikle sig i en dynamisk virksomhed.
Brug din ekspertise til at gøre en forskel
Som vores nye medarbejder til nyoprettet stilling, bliver du en del af vores BI-afdeling, hvor du vil få mulighed for at præge vores opgaver omkring data og BI, og hjælpe hele forretningen med at træffe bedre beslutninger på baggrund af data i TARGIT.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Support og fejlfinding på dashboards og rapporter
- Behovsafklaring i forhold til forretningen
- Test og kvalitetssikring af ændringer og nye tiltag før go-live
- Rettelser og små forbedringer i dashboards
- Dokumentation/forretningsbeskrivelse af løsningen
- Brugertræning og onboarding på tværs af afdelinger
- Hjælp til at få backlog-opgaver gjort konkrete og klar til udvikling/udrulning
Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer i teamet, i afdelingerne og med vores eksterne udviklingspartner.
For at få succes i jobbet, skal du have:
- Kendskab til BI Værktøjer, gerne TARGIT, PowerBI og JET
- Grundlæggende SQL-kompetencer
- Forståelse for datakvalitet
- ERP-forståelse (Business Central/Navision), ikke et krav.
Dine kvalifikationer:
Der kan være flere indgange til stillingen, men vi forestiller os at du er tidligt i din karriere og gerne vil arbejde med data, BI og rapportering i en forretningsnær hverdag. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som Professionsbachelor i Økonomi og IT eller anden relevant retning. Det vigtigste er, at du har arbejdet med data, rapportering og analyse.
Som person er du:
- Struktureret og trives med en alsidig og travl hverdag
- Selvstændig i din arbejdsmåde
- Engageret i dine opgaver, arbejder effektivt og overholder deadlines
- Interesseret og nysgerrig på at finde løsninger på komplekse problemstillinger.
Sammen med dine kollegaer løser du både udviklings- og rutineopgaver og skaber gode og holdbare løsninger. Du er god til at etablere samarbejdsrelationer, både internt i dit team og med de øvrige afdelinger, du kommer til at samarbejde med. Du er god til dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.
Bliv en del af en dansk virksomhed
CAC er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. CAC har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 850 medarbejdere og omsætter for over 1,5 mia. kr. årligt.
Du kan desuden se frem til et spændende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. For den rette er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge den fortsatte udvikling i virksomheden.
CAC Koncernen er desuden kendetegnet ved en række stærke værdier – troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundheds- og tandforsikring, gratis fitness, aktiv personaleforening og særlige personaleaftaler.
Er du vores nye kollega?
Passer ovenstående til din profil og har du lyst til en udviklende stilling, send venligst din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CIO Thomas Hedelund.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 19. februar 2026.
Tiltrædelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.