For­ret­ning­skon­su­lent med fokus på Fors­varets ERP-løsning, DeMars


Er du god til at arbejde med projekter og evner du at analysere forretningsbehov til brug for styrket forretningsunderstøttelse? Og har du lyst til at spille en central rolle i et teknisk skifte fra SAP ECC til SAP S/4 HANA i Forsvarets Koncern og den efterfølgende optimering af forretningsunderstøttelsen, så er muligheden der nu for at blive vores nye kollega i ERP & BI-afdelingen.

Som forretningskonsulent bliver du bindeleddet mellem forretning og teknik, og du vil bidrage til den udfordrende opgave at løfte Forsvarets SAP-løsning DeMars (Danmarks største SAP-løsning) og skabe stor forretningsmæssig værdi på tværs af Forsvarets koncern.

Om os

Vores afdeling ERP & BI er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og består af 13 engagerede medarbejdere. Vi har koncernens forretningsansvar for SAP DeMars, som er et af Forsvarets kernesystemer og vi arbejder med forretningsoptimering på den nuværende ECC-platform såvel som udrulning af funktionalitet på den kommende S/4HANA-platform.

Derudover arbejder vi med BI og ledelsesinformation på koncernniveau, hvor alle myndigheder i Forsvaret understøttes i at tilvejebringe oplyste beslutningsgrundlag. Vi er interne forretningskonsulenter, som bringer de rette løsninger effektivt i spil.

Om stillingen

Løftet fra SAP ECC til SAP S/4HANA er en stor opgave og vil foregå i to trin – en ”snæver” opgradering til S/4-platformen og en efterfølgende udviklingsfase med fokus på forretningsunderstøttelse. Arbejdsområdet spænder bredt, fra Danmarks mest komplekse lagerløsning, over administration til operativ understøttelse – og samtidig i et miljø, hvor datadreven beslutningsunderstøttelse er i fokus.

Du vil indgå i arbejdet med flere kolleger, men få ansvar for et eller flere projekter, hvor du skal sikre at tekniske muligheder og forretningsmæssige ønsker bliver kædet sammen, så Forsvaret får en effektiv understøttelse af en lang række processer.

Du vil i rollen skulle fokusere på eksempelvis, at:

  • Fungere som projektleder
  • Drive forretningsmæssige afklaringer fra den tekniske opgradering
  • Lede og forankre ændringer i forretningen (forandringsledelse)
  • Facilitere og drive afdækning af forretningsmæssige forbedringer gennem S/4-platformen
  • Omsætte forretningsbehov til projektgrundlag og tekniske kravspecifikationer
  • Vedligeholde rolle- og rettighedstildeling på den nuværende og kommende platform.

Du får en bred kontaktflade med repræsentanter for hele koncernen og et meget tæt samarbejde med Cyberdivisionen – det er derfor vigtigt, at du udover at være fagligt dygtig også er en stærk holdspiller.

Om dig

Du er en dygtig major som har gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller ækvivalerende uddannelse.

Alternativt er du erfaren kaptajn, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Erfaring med SAP og projektarbejde er en klar fordel, men vigtige forudsætninger for at lykkes i denne stilling er også stærke analytiske egenskaber, samt at du evner at strukturere og drive egne projekter og opgaver i et tæt sammenspil med forretning og IT.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Er opsøgende og selvstændig, men samtidig prioriterer videndeling og samarbejde
  • Ønsker at blive udfordret og udvikle dig igennem dine arbejdsopgaver
  • Er god til at kommunikere og er en dygtig formidler.

Vi tilbyder, at du vil blive en del af en afdeling, hvor der er fokus på at skabe stor effekt og værdi for mange i hele koncernen, samtidigt med at dine faglige kompetencer udbygges og styrkes. Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af opgaver.

Du vil få en central rolle i at fastholde stabilitet og fremtidssikre et af Forsvarets vigtige systemer – samt forberede Forsvaret på endnu stærkere samarbejder med internationale partnere, som er et område med et stort ledelsesmæssigt fokus og opbakning. Forsvaret er i vækst og er statens største arbejdsplads med i alt 22.500 ansatte og denne stilling rummer både udfordringer og muligheder, der skiller sig ud fra andre arbejdspladser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op civilt og militært.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at stillingen indebærer fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav, som du til enhver tid er forpligtet til at kunne opfylde.

Din fast tjenestested er i Ballerup.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Gerner Hvergel Oddershede på telefon 20240340.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Hélène Mogensen de Monléon på telefon 4012 4886.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Save job