Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Løsningsarkitekt
Vi har sat et nyt Kerne- og forretningssystem i søen og mangler dig med praktiske år på bagen, så vi fortsat får skabt de rigtige arkitekturmæssige løsninger. Er du en engageret løsningsarkitekt, tilbyder vi en enestående mulighed for at komme ombord i en afdeling med højt engagement i AP Pensions store transformation.
Om jobbet
I afdelingen Kerneudvikling Føniks har vi ansvaret for den arkitektur, der skal etableres i samspil med vores leverandør samt det øvrige arkitekturlandskab i AP Pension. Vi har til formål at etablere et fremtidssikret system, der bygger på solide og bæredygtige arkitekturprincipper.
Du kommer til at indgå i leveranceteamet ’Kerneudvikling Føniks’, som er ansvarlig for vores nye kernesystem. Du bliver involveret under hele afklarings- og udviklingsprocessen, hvor du får rig mulighed for at bringe din erfaring i spil med at udarbejde løsningsdesign på basis af forretningskrav.
Du vil indgå i et engageret og tværfagligt team med høj faglighed, hvor vi har en uformel omgangstone og et godt kollegaskab.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Designe og dokumentere løsninger i samarbejde med leverandør og medarbejdere baseret på forretningsmæssige behov.
- Udarbejde tekniske løsningsdesigns for at opfylde forretningskrav og ønsker
- Definere optimale løsninger i overensstemmelse med referencearkitektur og arkitekturprincipperne.
- Sikre, at IT-løsningerne passer til ønsker og den overordnede IT-strategi samt, at de overholder aftalte standarder.
- Rådgive om forretningsbeslutninger fra et teknisk perspektiv.
- Dybdegående kendskab til Kernesystemet og integrationer til randsystemer.
- Indgå i fagligt fællesskab med organisationens øvrige arkitekter.
Din profil
- Teoretisk og praktisk erfaring med udvikling af IT-løsninger.
- Interesse og erfaring med design af IT-løsninger, som du finder inspirerende at anvende i samarbejde med dine kollegaer bredt i virksomheden og med ekstern leverandør.
- Kapaciteten til at arbejde struktureret og i egen retning, samtidig med at man trives i teamwork.
- Gode kommunikationsevner og evner til at formidle komplekse tekniske emner til ikke-tekniske interessenter.
- Erfaring inden for forsikring og pensionsbranchen.
- Du besidder en initiativrig, nysgerrig og grundig tilgang med fokus på detaljer.
- Du ved, at høj kvalitet kommer af godt teamarbejde og du trives med at sætte kvalitet på den fælles agenda.
Vi tilbyder
- En udfordrende og spændende hverdag.
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone.
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning, sundhedsforsikring og fitness, tandforsikring m.m.
- En central beliggenhed tæt på offentlig transport – kun få minutters gang fra Orientkajs metrostation.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kollega. Så vent endelig ikke for længe med at søge!
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vores kultur er drevet af kvalitet, kundenærhed og effektivitet, så vores kunder altid er i trygge hænder. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Lene Bøje Petersen
Udviklingschef for Kerneudvikling Føniks
Telefon: 23624773
E-mail: lbp@appension.dk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt