Product Owner - Platforme (IT Drift)


Er du klar til at løse udfordrende opgaver i Danmarks finanssektor? Hos os får du mulighed for at optimere fremtidens IT-platforme i en af landets største banker, hvor du balancerer drift, forretningsbehov og teknisk kompleksitet.

I IT Drift i Jyske Bank søger vi en Product Owner, der får et samlet ansvar for vores platforme og systemer på tværs af Driftsstøtte og DBA-området. Rollen er placeret tæt på den daglige drift, men med tydeligt fokus på prioritering, retning og værdiskabelse – i tæt samarbejde med både interne interessenter og eksterne leverandører.

Rollen som Product Owner

Du er bindeleddet mellem forretning, udviklingsorganisation og leverandører. I modsætning til den lidt klassiske Product Owner, arbejder du hos os med en bred portefølje af platforme, hvor basisdriften er outsourcet, men hvor vi fortsat har et betydeligt ansvar for styring, prioritering, kvalitet, forvaltning og videreudvikling. Rollen har også visse ligheder med opgaver inden for applikationsdrift.

Rollen adskiller sig fra den klassiske Scrum-baserede Product Owner. Vores arbejde er i høj grad flow- og Kanban-orienteret, med fokus på stabil drift, løbende forbedringer, tekniske opgraderinger og håndtering af komplekse afhængigheder.

Dine primære ansvarsområder

  • Eje og prioritere backlog for platforme og systemer i IT Drift
  • Sikre klar prioritering og nedbrydning af opgaver i samarbejde med interne teams og leverandører
  • Have løbende dialog med interne kunder om behov, forventninger og prioriteringer
  • Sætte retning for platformene i forhold til stabilitet, omkostninger og fremtidig anvendelse
  • Deltage i og drive tekniske opgraderinger og større ændringer, herunder elementer af teknisk projektledelse
  • Følge op på leverandørleverancer, herunder møder, kvalitet, fremdrift og økonomi
  • Bidrage med rapportering, beslutningsoplæg og overblik til ledelsen

Platforme og teknologier (udvalg)

Du vil arbejde med en bred vifte af platforme og værktøjer, herunder bl.a.:

  • ActiveBatch
  • IIS
  • CrushFTP
  • MSSQL, Oracle og DB2
  • MQ og OPC
  • SquaredUp og øvrige overvågningsværktøjer

Spændet går fra PaaS-løsninger til mere klassiske setups, hvor vi modtager infrastrukturen og selv har ansvaret for mellemlaget og applikationsnær drift.

Din profil & kvalifikationer

Du går nysgerrigt og positivt til dine opgaver og kolleger samt trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor vi hjælper hinanden.

Du er certificeret Product Owner og kender til ITIL.

Det er vores forventning, at du:

  • Har en solid teknisk forståelse og trives tæt på driften
  • Har erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, IT og leverandører
  • Kommunikerer klart – også i komplekse sammenhænge
  • Kan eksekvere og træffe beslutninger, når det kræves, samtidig med at du balancerer stabil drift, omkostningsfokus og forretningsværdi
  • Har erfaring fra – eller forståelse for – en reguleret branche
  • Har arbejdet med prioritering, backlog og løbende forbedringer i et miljø, der ikke nødvendigvis er klassisk agilt
  • Taler og skriver flydende dansk, da dette er koncernsproget
  • Har en analytisk tilgang til dit arbejde
  • Har en relevant videregående uddannelse eller alternativt har opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring

Vi tilbyder dig

Jyske Bank tager medarbejdertilfredshed seriøst. Hvis du er den rette kandidat, får du derfor: En attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring inkl. tandforsikring, samt dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. For en mindre egenbetaling kan du desuden få en god frokostordning, professionelle træningsfaciliteter med bad og omklædning, samt fordelagtige økonomiske vilkår som medarbejderkunde i Jyske Bank.

Derudover har vi et bredt udvalg af engagerede medarbejderforeninger at vælge imellem, med spændende fritidsaktiviteter og –tilbud, for både dig og din familie.

Vi har til huse i København på Kalvebod Brygge, tæt på Hovedbanegården, indre by og med udsigt udover havnebadet.

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende og ønsker at besætte stillingen snarest muligt. Send derfor din ansøgning snarest muligt og senest den 28. februar 2026. Vi forholder os retten til at lukke rekrutteringen, hvis vi finder den rette kandidat.

Mere information

Interesseret? Så er du velkommen til at kontakte IT-driftschef i Jyske Realkredit, Kenneth Kristensen på telefon 21 21 62 97 eller kki@jyskebank.dk.

Save job