Di­git­al­iser­ing­skon­su­lent til Digital Psykiatri


Kom og bliv en del af et fællesskab, der er motiveret for at udvikle de psykiatriske specialer gennem digitale løsninger, som gør en reel forskel for patienter og klinikere!

Vil du være med til at forme fremtidens psykiatri, hvor digitale løsninger understøtter nærhed, sammenhæng og tilgængelighed for både patienter og klinikere? Har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab, hvor engagement, nysgerrighed og samarbejde er drivkraften i arbejdet med Sundhedsreformen og 10-årsplanen for Psykiatrien? Er hjertet på rette sted og motivationen i top for at bidrage aktivt til den fælles udvikling af det psykiatriske område?

Så er du den digitaliseringskonsulent, vi søger i området Digital Psykiatri i Digitalisering og It i Region Midtjylland.

Det kan du se frem til:

  • En fagligt udfordrende stilling tæt på den kliniske virkelighed
  • Mulighed for at præge fremtidens psykiatri gennem digital transformation
  • Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på innovation og udvikling
  • Dygtige, engagerede og humoristiske kolleger med en uformel omgangstone
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

Her bliver ideer til virkelighed

Som digitaliseringskonsulent i Digital Psykiatri får du en vigtig rolle i arbejdet med at omsætte Sundhedsreformen og 10-års planen til digitale løsninger, der kan mærkes i hverdagen. Dit arbejde bidrager til at styrke forebyggelse og tidlig indsats, skabe mere sammenhængende patientforløb og give patienter større fleksibilitet og tilgængelighed gennem digitale behandlingsformer.

Du bliver en vigtig del af de projekter, hvor idéer bliver til virkelighed. Sammen med klinikere, ledere og andre specialister er du med hele vejen – fra de første samtaler om behov og muligheder til udvikling, modning og implementering af både nye og eksisterende digitale løsninger og arbejdsgange. Samarbejdet er tæt, dialogen er vigtig og relationerne er afgørende for, at løsningerne giver mening i praksis.

Hos os får du ikke bare en rolle, men også rum, ansvar og tillid. Du får stor indflydelse på dine opgaver og din arbejdsdag, en grundig introduktion og løbende sparring i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, udfordrer hinanden og løfter opgaven sammen.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der kan mærke motivationen og engagementet for at gøre en forskel – og dig, der ved, hvordan man omsætter det i arbejdet med digital transformation.

Vi arbejder i en politisk styret organisation med klare strategiske rammer, og vi håber, at du har lyst til at udforske dette landskab sammen med os. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage, stille spørgsmål og være en aktiv del af fællesskabet. Vi lægger stor vægt på din nysgerrighed og din evne til at skabe overblik og retning. Du har blik for helheden og kan “tegne landkortet” – forstå behovene, pege på vejen frem og formidle, hvordan strategi, klinisk hverdag og digital understøttelse hænger sammen på en klar og meningsfuld måde.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse
  • Har en faglig nysgerrighed til at lære nyt
  • Har 1-2 års erfaring med digitalisering og projektledelse
  • Har erfaring med komplekse projekter med mange interessenter
  • Er en stærk formidler, der kan bygge bro mellem psykiatrisk faglighed og digitale muligheder
  • Trives i en politisk styret organisation med strategiske rammer
  • Kan arbejde selvstændigt og ser samtidig samarbejde på tværs som en forudsætning
    for succes.

Vi glæder os til at tage imod dig i Digital Psykiatri!

Du bliver en del af området Digital Psykiatri. Her deler du en hverdag med 12 fagligt stærke og engagerede kolleger på et kontor med højt til loftet og kort til high-fives. Vi er en del af Digitalisering og It, som er en af landets største it- og digitaliseringsafdelinger med mere end 600 medarbejdere, med høj trivsel og med gode muligheder for fleksibelt arbejdsliv og personlig såvel som faglig udvikling. Du vil have jævnlige 1:1-samtaler med din leder og MUS flere gange årligt, hvor fokus er på dig, din trivsel og din udvikling.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 15. februar 2026.

Vi forventer at afholde første samtale onsdag den 18. februar 2026 og en evt. anden samtale den 25. februar 2026. Du må i forbindelse med evt. samtale forvente at få lavet en personprofil.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Morten Juul på tlf. 30 68 17 58.

Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer

Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.

Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.

Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Save job

Region Midtjylland

Workplace

Aarhus N og mulighed for hjemmearbejde

Important dates

Published:
29 January 2026
Application deadline:
15 February 2026

The company offers

Employment type:
Permanent
Remote work:
Possible
Weekly working time:
Full-time