Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.
Vil du være 1st. Level Supporter i Købstædernes Forsikring?
Vil du være med til at sikre, at IT-supporten er i top i et forsikringsselskab i rivende udvikling?
Nu har du chancen for at blive vores kollega i vores 1st Level Support. Vi gør hver dag vores til, at det er ligetil at være KF’er.
Hos Købstædernes Forsikring er vi ikke bare et af Danmarks ældste forsikringsselskaber – vi er også blandt de mest ambitiøse. Vi har en klar vækststrategi, og nærvær, engagement og handlekraft er vores kerneværdier.
Hvad forventer vi af dig?
- Du har relevant uddannelse og erfaring med jobbet som IT-supporter
- Du har arbejdet med IT-support og drift før, med kendskab til Windows platformen, Citrix (Xenapp 6.5), Office 365, Active Directory/Entra og Jira
- Du sætter en ære i at være servicemindet: Du kan lide at give god service - både til dine kolleger og vores eksterne samarbejdspartnere
- Du vægter sparring og samarbejde højt. Du er positiv og har lyst til at sparre med dine kollegaer og finde fælles løsninger.
- Du er nysgerrig. Du kan lide at opsøge ny viden, dele den og bruge den
- Du er struktureret og metodisk – og tager ansvar
- Du er god til at planlægge din tid og bevare overblikket, når tempoet er højt
- Du er en teamplayer og giver gerne en kollega et nap med
- Du behersker dansk både mundtligt og skriftligt
Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
- 1st Level Support i vores Service Desk
- Oprettelse, ændring og nedlæggelse af brugere
- Support på arbejdspladser/teknik og telefoner
- Prep af maskiner
- Fejlsøgning på både klienter og server
- Telefonsupport af både interne og eksterne brugere
- Onsite support primært på Strandgade, men til tider også på vores lokalkontorer
- Dokumentation
Om Købstædernes Forsikring
Købstædernes forsikring er Danmarks største kundeejede forsikringsselskab, der tilbyder forsikringer til både privat- og erhvervskunder. Ift. dem vi sammenligner os med, er vi et mindre selskab, og det ser vi som en stor fordel. Vi nyder godt af den korte afstand mellem kollegaerne, og vi er lynhurtigt på vej fremad.
Hos os kommer du til at tage del i forskellige spændende opgaver på lige fod med dine kollegaer. Du får mulighed for at boltre dig som ekspert i visse sammenhænge og behov for at stå på tæer i andre.
Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige, faglige og karrieremæssige udvikling.
Du får base på vores kontor på Christianshavn lige ved Københavns havn og metroen. Vi tror på, at vi skaber mest værdi for vores kollegaer, når vi som 1st Level Supportere er på kontoret, så du vil som udgangspunkt være her hver dag.
Jeg hedder Karina Lyck, og jeg bliver din kommende leder. Du vil opdage, at jeg som leder er uformel og let at gå til. Jeg har tillid til teamet og den enkeltes faglighed, og jeg tror på en ledelsesstil, hvor vi følger den gode idé og den gode løsning. Sådan kan vi sætte nye standarder i Købstædernes Forsikring og i branchen generelt. Vi glæder os meget til at møde dig og få dig med om bord.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for IT Karina Lyck pr. mail kal@kfforsikring.dk eller telefon 51 75 56 81.
Send dit CV og en kort motivation for, hvorfor du gerne vil være en del af holdet – gerne allerede i dag og senest den 19. februar 2026.
Samtaler holdes løbende.
Købstædernes Forsikring - Ejet af kunderne. Til for kunderne
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på.
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på.
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.