Prak­ti­kant til Hybrid In­fra­struc­tu­re Ope­ra­tions


– fokus på drift, stabilitet og optimering

Søger du en praktikplads, hvor du arbejder hands‑on med drift af kritisk infrastruktur – og hvor din indsats kan mærkes i butikker og webshops hver dag? Så har du nu chancen for at blive en del af Hybrid Infrastructure Operations hos Salling Group.

Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Aarhus sammen med et multinationalt og multikulturelt team. Vi arbejder efter en agil tilgang (Salling Groups version af SCRUM), med faste ceremonier men fleksible mødetider. I teamet vægter vi samarbejde højt, vi udfordrer hinanden fagligt og stiller spørgsmål til løsningerne – altid med respekt.

Hybrid Infrastructure Operations har ansvaret for driften af vores infrastruktur på tværs af clouds og datacentre – både Windows og Linux – med udgangspunkt i en DevSecFinOps‑tilgang.

Dine opgaver – fokus på operations

Som praktikant kommer du til at arbejde tæt på den daglige drift og være med til at sikre, at vores platforme er stabile, sikre og effektive.

Af konkrete opgaver kan indgå:

  • Daglig drift og overvågning
    • Overvågning af systemer og services via DataDog og/eller Zabbix
    • Analyse og opfølgning på alarmer og incidents (fejlsøgning, eskalering, dokumentation)
    • Bidrage til at forbedre dashboards, alerts og runbooks
  • Platform & infrastruktur‑ops
    • Deltage i arbejde omkring migration fra fx OpenShift til Google GKE
    • Hjælpe med standardisering og automatisering af driftsopgaver (scripts, pipelines, policies)
  • Optimering af cost og performance
    • Understøtte Cloud Cost Optimization (FinOps): analyse af forbrug, forslag til optimeringer
    • Hjælpe med at udarbejde rapporter og visualiseringer af udvikling over tid

Vi tilpasser dine konkrete opgaver efter dine kompetencer og interesseområder, men fællesnævneren er operations og drift.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Læser på en relevant IT‑uddannelse (fx IT‑teknolog, datamatiker, ingeniør eller lignende)
  • Har interesse for drift, infrastruktur, cloud og automatisering
  • Kan omsætte teori til praksis og trives med at arbejde struktureret med opgaver og tickets
  • Skriver og taler engelsk, da det anvendes i det daglige arbejde
  • Har lyst til at blive en del af et team, hvor vi både lærer, deler viden og udfordrer hinanden

Erfaring med Linux/Windows administration, shell scripting, Git, Docker/Kubernetes, DataDog/Zabbix eller cloudplatforme (Google/Azure/AWS) er et plus – men ikke et krav, hvis du har motivationen til at lære det.

Hvem er vi og hvad betyder det for dig?

Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag, ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder. En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed, for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
  • Mulighed for at omsætte teori til praksis
  • En stejl læringskurve - både på det personlige og faglige
  • Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, Føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
  • Gratis kantineordning på hovedkontoret
  • 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
  • Startskuddet til en fremtidig karriere i Salling Group

Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål er du velkommen til at kontakte Senior Manager Frederik Christoffersen på tlf.: +45 6166 6461.

Vil du være en del af holdet? Så send dit CV og ansøgning senest den 22. februar 2026. Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes til rekrutteringseventet, der finder sted på vores Hovedkontor i Aarhus tirsdag den 3. marts 2026 i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Gem job