Nævnenes Hus i Viborg søger ny kollega til IT


Er du en dygtig, engageret og ambitiøs IT-profil? Kunne du tænke dig at spille en nøglerolle i drift af Nævnenes Hus’ IT-systemer og udvikling af digitale løsninger som understøtter vores opgaveløsning, og samtidig sikrer en høj kvalitet og bedst mulig udnyttelse af vores ressourcer?

I en demokratisk retsstat er det naturligt, at der indimellem opstår uenigheder om jura eller om faktiske forhold. De uafhængige domstolslignende nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener, bidrager til at løse en række af disse tvister, når tvisterne opstår mellem myndigheder og private eller mellem to private parter.

I Nævnenes Hus, der er en styrelse under Erhvervsministeriet, er der ansat cirka 160 jurister, omkring 30 jurastuderende og cirka 30 stabsmedarbejdere. I regi af Nævnenes Hus findes i alt 18 domstolslignende nævn i form af både rekursnævn, disciplinærnævn og privatretlige tvistnævn. Hertil kommer, at Nævnenes Hus er klassisk klageinstans i forhold til afgørelser efter byggelovgivningen.

Stillingen er placeret i vores IT-team, der er en del af staben i Nævnenes Hus.

Dine opgaver

Vil bl.a. omfatte:

  • Brugeradministrative-, drift- og supportopgaver med særligt fokus optimering og automatisering af opgaverne. Herunder ad-hoc bistand til vores medarbejdere.
  • IT-sikkerheds relaterede opgaver i samarbejde med vores Informationssikkerhedskoordinator.
  • Bistå vores ESDH-ansvarlige med diverse opgaver relateret til drift og support af vores ESDH-system (Public360).
  • Bistå med implementering og drift af forskellige IT-løsninger, som kan understøtte vores kerneopgaver.
  • Sikring af at vores løsninger lever op til lovmæssige krav – herunder bl.a. GDPR.

Om dig

Vi søger en IT-profil, der trives med at arbejde bredt – både med klassiske support- og driftsopgaver og med specialiserede opgaver inden for såvel systemdrift og IT-sikkerhed som implementeringsopgaver. Stillingen byder på mulighed for ansvar og udvikling inden for både drift og optimering samt udvikling- og implementering af IT-systemer.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har engagement og drive. Måske har du en videregående IT-uddannelse og lyst til at arbejde med support, eller du er en erfaren supporter med evner og interesse for at påtage dig bredere IT-opgaver.

Du kan genkende dig selv i ét eller flere af følgende udsagn:

  • Du har erfaring med drift og support af IT-løsninger
  • Du har arbejdet med implementering og evt. udvikling af IT-løsninger
  • Du har mod på og evne til at tilegne dig ny viden – også på områder, du ikke har arbejdet med før
  • Du kan samarbejde både internt i teamet og med resten af organisationen
  • Du har blik for forretningens behov og et IT-udviklingsmæssigt perspektiv
  • Du har eventuelt erfaring fra statslige organisationer, men det er ikke et krav
  • Du har lyst til at lære nyt og formidle viden til kolleger og superbrugere
  • Du motiveres af fleksible opgaver og hjælper med at finde løsninger dér, hvor det giver mest værdi

Vi tilbyder

Et ansvarsfuldt job med stor mulighed for udvikling både fagligt og personligt. Stillingen giver dig mulighed for at præge dit eget arbejde og bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Du vil referere til IT-chefen, hvor vi dyrker både de faglige og personlige kompetencer, og sammen understøtter Nævnenes Hus' kerneopgaver.

Ansøgning og ansættelse

Du vil blive ansat på fuldtid efter gældende overenskomst og relevant faglig organisation.

Tiltrædelse er 1. maj 2026 eller snarest muligt.

Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, dit CV samt dine eksamenspapirer senest torsdag d. 26. februar 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11. Der vil blive anvendt tests i rekrutteringsprocessen.

Styrelsen er centralt placeret i Viborg på Toldboden 2, 8800 Viborg, 2 minutters gang fra tog- og busstation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Per Jørgensen på tlf. 72 40 58 88.

Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Liv Brøgger Baagø på tlf. 91 33 70 88.

Du kan desuden læse mere om Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk.

Save job