Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Computerworld it-jobbank vil fungere korrekt.

Senioranalytiker til IT-transformation inden for kreditrisiko
Bring din faglighed inden for kreditrisiko og dit engagement i forandringsprocesser i spil i ét af Jyske Banks store IT-transformationsprojekter inden for Økonomi og Risiko.
IT-transformation inden for Økonomi og Risiko
Vi har sammen med Bankdata sat et større IT-program i gang. Kerneopgaven er at afvikle Jyske Banks gamle systemplatform ved at konvertere systemer og bygge nye løsninger inden for Økonomi og Risikoområdet i Jyske Bank.
Opgaven er struktureret som et program på Bankdata, og for bedst at understøtte Jyske Banks indsats har vi valgt at etablere et program i Jyske Bank.
Programmet er struktureret med forskellige projekter og til varetagelse af det mest omfattende projekt, søger vi en senioranalytiker, der med et solidt fagligt fundament, kan håndtere kompleksitet både fagligt samt ledelses- og styringsmæssigt.
Det største projekt relaterer sig til kreditrisiko
Du vil skulle tage ansvar for det projekt, der har til opgave at stå for transformationen af systemer og funktionaliteter inden for kreditrisiko.
Projektet dækker bl.a. over systemer, der understøtter Jyske Banks nedskrivninger, solvensopgørelser og anvendelse af sikkerheder, men også mere fundamentale datadefinitioner og etablering af et tværgående datafundament.
Bankdata er vores IT-leverandør også inden for Kreditrisiko, og derfor vil arbejdet foregå i tæt samarbejde med Bankdata samt en række fagdomæner i Jyske Bank.
Vores forventninger til dig
Som senior analytiker er det centralt, at du formår at skabe effektive og fremtidssikrede løsninger sammen med Jyske Banks fageksperter, ved at
- Konsolidere viden og sikre konsistente løsninger
- Skabe følgeskab, engagement og gode samarbejdsrelationer
- Skabe struktur, overblik og sikre fremdrift i projektet
- Kunne navigere i høj faglig kompleksitet og i starten uklarhed omkring projektets rammer og indhold
Du er nysgerrig af sind og har veludviklede analytiske evner. Vi arbejder i et samarbejdsorienteret miljø, hvor du bidrager engageret med din faglige indsigt både i afdelingen og i projektet.
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse på kandidatniveau – alternativt har du opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring. Vi forventer, at du har en baggrund inden for risikostyring og gerne inden for kreditområdet.
Hvad du kan forvente af os
Vi har etableret et programkontor, som du bliver en del af, og du vil have reference til programlederen. Vi sætter samarbejde og sparring højt. Vi kender endnu ikke slutprodukterne under programmet, hvorfor vi sammen og løbende skal skabe retning for programmet og de underliggende projekter.
Din dagligdag vil starte i Datawarehouse & Systemstyring, men dine projektdeltagere vil komme fra andre dele af organisationen og særligt Risiko, Kredit og Kreditmodeller, så du vil bevæge dig bredt rundt i organisationen - og også på Bankdata.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Vi ser frem til at modtage et motiveret CV, hvor du beskriver dine færdigheder i forhold til jobbet og din bevæggrund for at søge hos os. Seneste ansøgningsfrist er d. 1. marts 2026.
Mere information
Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte Lead Programme Manager Helle Claudi Stisager på e-mail helle.claudi.stisager@jyskebank.dk eller tlf. 40847477.