Erfaren Product Owner til gebyr- og rentesystemer


Vil du spille en central rolle i udviklingen af nogle af de mest forretningskritiske systemer i Bankdata‑fællesskabet? Som Product Owner får du mulighed for at omsætte komplekse behov til værdiskabende løsninger, der dagligt understøtter både rådgivere, administrative medarbejdere og bankkunder.

Jobbet

Som Product Owner for Jyske Bank på Bankdata får du base i Fredericia og blive en nøglespiller i et professionelt IT-udviklingsteam. Du indgår samtidig i et fagligt fællesskab i Jyske Bank Silkeborg og arbejder én dag om ugen fra Silkeborg. Dit netværk kommer dermed til at spænde bredt på tværs af både Jyske Bank og Bankdata.

Du får ansvaret for at sætte retningen for gebyr‑ og rentesystemerne, udvikle klare produktvisioner og omsætte dem til konkrete leverancer og værdiskabelse samt gode kundeoplevelser. Systemerne til håndtering af gebyr og renter er forretningskritiske for bankerne og anvendes af rådgivere og administrative medarbejdere. Derudover er gebyr- og renteoplysninger også tilgængelige for kunderne via kundedokumenter og funktionalitet i mobil- og netbank. Sammen med teamet identificerer og beskriver du krav til løsninger med fokus på kundernes og rådgivernes behov. I teamet hjælper vi hinanden i mål og værdisætter forskellige perspektiver.

Gebyr og rente lyder måske tørt, men løsningerne er hjertet i banken og systemerne håndterer millioner af kald og visninger dagligt, så stabilitet og hastighed er altafgørende. Vi arbejder agilt og er full-stack med ansvar for både drift og udvikling (DevOps). Som Product Owner prioriterer du indsatser på tværs af hele teamets ansvarsområde og sikrer, at leverancerne skaber værdi.

Da mange opgaver er tværgående, får du en central rolle i interessenthåndtering, koordinering og samarbejde med andre teams og Product Owners i Bankdata. Du vil arbejde tæt sammen med Chief Product Owner, styregruppen og Bankdatas medlemsbanker om prioriteringer, roadmap og strategiske beslutninger.

Dine opgaver

  • Udvikle og formidle en klar produktvision for gebyr- og rentesystemerne.
  • Sikre et roadmap, der afspejler forretningsprioriteter, brugerbehov og markedstendenser.
  • Strukturere og prioritere opgaver på tværs af interessenter med fokus på forretningsværdi.
  • Indhente og omsætte løbende feedback til forbedringer, der skaber målbar værdi.
  • Facilitering af tydelig, transparent og effektiv dialog mellem forretning og IT.
  • Koordinering med øvrige udviklingsteams om opgaver, afhængigheder og roadmaps.

Vi tilbyder

  • En organisation med fokus på trivsel, engagement og uformel omgangstone.
  • Et solidt fagligt miljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere.
  • Mulighed for at medvirke til udviklingen af fremtidens gebyr- og renteløsninger.
  • Et alsidigt job med stort medansvar, tæt samarbejde og indgår i beslutningsprocesser på tværs af Jyske Bank og Bankdata.

Din profil

Vi leder efter dig, der har erfaring som Product Owner eller en lignende rolle i et komplekst, kundevendt systemlandskab. Du trives i et samarbejdsorienteret miljø, hvor du bringer dine analytiske evner, din forretningsforståelse og din evne til sammen med andre kolleger, at skabe overblik i spil. Du kan kommunikere med mange interessenter. Du har en solid forståelse for de nyeste teknologiske trends og værktøjer inden for IT-udvikling og formår at omsætte denne viden til forretningsmæssig værdi til gavn for kunder og banker.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gode færdigheder inden for prioritering, struktur og koordinering.
  • Arbejder engageret og trives med at opbygge relationer og netværk.
  • Har relevant erfaring fra den finansielle sektor eller prissætning.
  • Motiveres af at være bindeled mellem forretning og IT , hvor du ser muligheder for at skabe forretningsværdi med enkle løsninger.
  • Kommunikerer klart og er målrettet – både skriftligt og mundtligt.
  • Har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau fx. cand.merc, cand.oecon, cand.it, eller alternativt har du opnået tilsvarende akademiske færdigheder gennem erfaring.

Får du jobbet

Hvis du får jobbet, vil du få en grundig onboarding, som sikrer, at du kommer godt fra start. Vi prioriterer løbende sparring med andre i samme rolle og du vil komme igennem forskellige læringsforløb i både Bankdata og Jyske Bank.

Vi lykkes bedst som team, når vi lærer hinanden godt at kende og alle spørgsmål vil være velkomne.

Ansøgning

Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Vi ser frem til at modtage et motiveret CV fra dig. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende, og opslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Rekrutteringsprocessen varetages i samarbejde med HR Rekrutteringspartner Jens Trøst Poulsen. Seneste ansøgningsfrist er den 2. marts 2026.


Hør mere om jobbet

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Maria Riber-Hansen
Leder og Chief Product Owner

Telefon: 60 93 93 32
E-mail: mlrh@jyskebank.dk

Save job