In­te­gra­tion Architect til Nic. Chri­sti­an­sen Gruppen


Motiveres du af at skabe robuste integrationer, sikre stabile dataflows og tage teknisk ansvar for et forretningskritisk integrationsområde? Og ønsker du at spille en central rolle i en ambitiøs koncern i vækst? - Så kan denne stilling hos Nic. Christiansen Gruppen være den helt rette for dig.

En central rolle i et forretningskritisk integrationsknudepunkt

Som Nic. Christiansen Gruppens nye Integration Architect får du det tekniske ansvar for integrationsområdet og bliver en nøgleperson i at drive og videreudvikle koncernens centrale Data- & Integrationsplatform i Azure. Platformen er bygget på moderne teknologier som Azure Functions, Azure Data Factory (ADF), MS Integration Services, SQL samt Lobster som integrationsmotor.

Integrationsområdet er en central del af NCG’s data-drevne strategi, og platformen understøtter allerede et stort antal forretningskritiske integrationer på tværs af koncernen. Ambitionen er at videreudvikle løsningen som NCG’s fælles Datahub, hvor data konsolideres, valideres og udstilles sikkert og effektivt til gavn for forretningen.

Arkitekturen bygger på moderne principper som løst koblede systemer, security by design og standardiseret dataudveksling via REST API’er og JSON - kombineret med LowCode/NoCode, hvor Lobster bidrager til robuste løsninger og høj performance.

Nøgleopgaver:

  • Udvikle nye integrationer samt videreudvikle integrationsplatformen
  • Sikre stabil drift, vedligehold og teknisk support på eksisterende integrationer
  • Videreføre og modne arbejdet med dokumentation og overdragelse af udvalgte supportopgaver til Group IT’s Support-afdeling samt sikre opgaveflow til Nearshoring-konsulenter
  • Bidrage til konsolidering og simplificering i et komplekst systemlandskab med 200+ systemer og flere ERP-platforme
  • Samarbejde tæt med projektledere og infrastruktur-specialister i Group IT - samt kolleger på tværs af forretningen og eksterne samarbejdspartnere
  • Strategisk dialog og sparring bredt i Nic. Christiansen Gruppen

Din profil

Vi leder efter dig, der kombinerer dyb teknisk erfaring med forretningsforståelse og kan omsætte behov til robuste integrationsløsninger. Du tager naturligt ejerskab for integrationsområdet og trives i en rolle, hvor du både har arkitekturansvar og arbejder hands-on med struktur, kvalitet og videreudvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring som Integration Architect eller i en tilsvarende rolle i en større koncern
  • Arbejder struktureret og analytisk og skaber overblik i komplekse sammenhænge
  • Har evnen til at kommunikere på både teknisk og forretningsmæssigt niveau og kan oversætte behov mellem forretning og IT
  • Trives i at agere som faglig mentor og være go-to person for kolleger i teamet
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund - fx datalogi, IT-ingeniør eller lignende

Du får din daglige gang i Nic. Christiansen Gruppens nyetablerede domicil centralt i Kolding og indtager en nøgleposition i en ambitiøs koncern i vækst. Du bliver en del af Datateamet med fem specialister, forankret i Group IT med 30+ kolleger. Kulturen er præget af tæt samarbejde, videndeling og høj faglighed, og rollen giver dig stærke muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem tæt sparring med kompetencestærke og erfarne eksperter og konsulenter.

Om Nic. Christiansen Gruppen

Nic. Christiansen Gruppen er en af Danmarks største bilkoncerner, der siden grundlæggelsen i 1967 har arbejdet med bilimport og -detailsalg samt finansiering og leasing af biler.

Den familieejede koncern har hovedsæde i Kolding og står i dag blandt andet for den danske import af Hyundai, BYD, Ford, Land Rover, Jaguar, Omoda, Jaecoo og NIO. Herudover ejer koncernen de fem bilkæder Bayern AutoGroup, May & Olde, Terminalen, ERA BILER og British MotorGroup samt værkstedskæden Skorstensgaard og leasing- og finansieringsselskabet NCG Finans.

Vil du lære endnu mere om kollegaerne og hvad du kan blive en del af, kan du følge Nic. Christiansen Gruppen på Instagram - NCG People og LinkedIn.

Gem job

Leadr ApS søger for Nic. Christiansen Gruppen

Arbejdssted

Kolding

Vigtige datoer

Indrykket:
9. februar 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder

Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid