Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Computerworld it-jobbank will work correctly.
Lead Data Platform Architect
Vil du sætte retning og skabe “paved roads” for en ny koncernfælles dataplatform?
Forsvaret og NATO står midt i en tidskritisk digital og operativ transformation. Derfor opbygger Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) en koncernfælles programorganisation, der skal levere det digitale fundament for fremtidens forsvar. Målet er at gøre data til en strategisk ressource på tværs af Forsvaret – så relevante, sikre og interoperable data kan understøtte hurtigere beslutninger og missionseksekvering.
Vi søger en Lead Data Platform Architect (Dataplatformsarkitekt), som får et tydeligt platformmandat: at etablere den end-to-end referencearkitektur, standarder og “golden paths”, der gør dataplatformen leverbar, driftbar og skalerbar – også i lukkede (air-gapped) miljøer.
Stillingen er placeret i hovedsporet Digitalt Fundament i kontoret Dataarkitektur og -model.
Om os
Du bliver en del af Digitalt Fundament, som er kernen i den datacentriske transformation af Forsvaret. Programmet vokser de kommende år til ca. 200 medarbejdere og arbejder tæt sammen på tværs af myndigheder, fagområder og leverandører.
Hos os møder du høj faglighed, korte beslutningsveje og et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og automatisering er grundlæggende principper.
Om stillingen
Som Lead Data Platform Architect har du ansvar for at omsætte strategi til et konkret teknisk fundament, der gør andre teams hurtigere og mere ensartede i deres leverancer. Du arbejder tæt sammen med data engineers, data scientists, DevSecOps/platform engineering, data governance og relevante enheder i DOT (herunder Digital Backbone).
Dine primære opgaver bliver at:
- Eje og udvikle referencearkitektur for dataplatformen (platform + data products), inkl. principper, patterns og arkitektur-runway.
- Etablere standarder for data products: data contracts, schema/versionering, navngivning, metadata-minimum, SLA/SLO og kvalitet som standard.
- Definere og vedligeholde platformens “golden paths” (templates/blueprints), så teams kan onboarde data products hurtigt og ensartet.
- Sikre at non-functional requirements (sikkerhed, drift, performance, sporbarhed, auditability) er indbygget fra start – med særlig fokus på air-gapped constraints og kontrolleret leverancekæde.
- Drive Architecture Decision Records (ADR) og sikre konsekvent implementering på tværs af teams, inkl. tydelige grænseflader mod Digital Backbone.
- Understøtte interoperabilitet og deling på tværs af domæner – med blik for operative behov og relevante tekniske standarder (fx ifm. NATO-krav, hvor relevant).
Rollen er både strategisk og hands-on: du sætter retning, men er også tæt på de konkrete designvalg, der gør forskellen i hverdagen.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse i eksempelvis datalogi eller computer science. Du kan også have en anden faglig relevant baggrund, det vigtigste er, at du er en erfaren data platform arkitekt med stærk platformforståelse og evne til at skabe standarder, der bliver brugt i praksis.
Du kan balancere teknisk kompleksitet med klare prioriteringer og har blik for, hvordan arkitektur skaber flow og leverancehastighed.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Flere års erfaring med at designe og realisere moderne dataplatforme (fx lakehouse, streaming/eventing, analytics/BI) – gerne i større organisationer.
- Erfaring med at etablere referencearkitektur, patterns og standarder, der kan skaleres på tværs af teams og domæner.
- Solid forståelse for platform operating model: self-service, “paved roads”, developer enablement, observability og driftbarhed.
- Stærk forståelse for security-by-design (IAM, logging/audit, secrets, policy-as-code) og evnen til at designe under skærpede krav.
- Praktisk teknisk baggrund (fx som udvikler/engineer/DevOps) og evne til at sparre på implementeringsniveau.
- God kommunikationsevne på dansk og engelsk – og evne til at formidle komplekse valg i et klart beslutningsgrundlag.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Lukkede eller stærkt begrænsede miljøer (air-gapped) og kontrollerede release-/changeprocesser.
- Store integrationslandskaber og tydelige grænseflader mellem platforme (fx backbone/infrastruktur og dataplatform).
- Arbejde i sikkerhedskritiske eller regulerede miljøer.
Vi tilbyder
- En central rolle i opbygningen af en ny dataplatform med høj strategisk betydning.
- Mulighed for at sætte standarder og skabe en platform, der gør hele koncernen hurtigere og mere datacentrisk.
- Et fagligt stærkt miljø med både civile og militære medarbejdere og tæt samarbejde med cybersikkerhed og enterprise-arkitektur.
- En entreprenant programorganisation i vækst, hvor du får ansvar og indflydelse fra start.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Københavnsområdet.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Dataarkitektur og -model Tom Bjerre på 6134 1924.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Manthey Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848. I uge 8 kan du kontakte HR-konsulent Madeleine Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er den 5. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. april 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.