Platform Engineer

Vil du være en del af vores stærke OCP/Linux-team og arbejde med teknologier som Kubernetes, Ansible og Linux/RHEL?

Har du solid erfaring med drift af container‑platforme og open source-teknologier? Så kan du blive en del af SOS International – en nordisk virksomhed, der hver dag hjælper mennesker i nød.

Om rollen

Vi søger en erfaren Platform Engineer med stærke kompetencer inden for Kubernetes/Openshift. Du bliver en central del af IT Infrastructure, hvor vi driver, optimerer og videreudvikler SOS’ platforme og teknologiske fundament – både in-house og i tæt samarbejde med vores eksterne sourcingpartnere.

IT Infrastructure er en del af Group IT med ca. 100 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i to videnteams med i alt 14 specialister, der arbejder med kritiske løsninger med høje krav til stabilitet og oppetid.

Dine ansvarsområder

Du bliver en del af teamet på 5 erfarne specialister. Sammen driver og udvikler I vores Openshift‑platform og Linux‑miljø, hvor flere af SOS’ kerne‑systemer er hostet.

Vi søger en profil med stærke kompetencer inden for:

  • Kubernetes (Openshift)
  • Keycloak / RH-SSO
  • RHEL / Linux
  • CI
  • Prometheus
  • Helm (kendskab)
  • Ansible (kendskab)
  • Terraform (kendskab)

Fremtiden hos os

De kommende år vil fokus være på modernisering, automatisering og forenkling af vores platforme. Du får en nøglerolle i at sikre, at infrastrukturen understøtter forretningens udvikling og nye samarbejder.

Din profil - Du er en person, der:

  • trives i et teammiljø og deler viden naturligt
  • arbejder struktureret og har øje for detaljerne
  • tager initiativ, tænker fremad og lader dig ikke bremse af udfordringer
  • leverer stabilt og tager ansvar for dine opgaver
  • er serviceorienteret og empatisk
  • bidrager til en uformel og positiv holdånd
  • kommunikerer klart på dansk og engelsk – både i skrift og tale

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med gode muligheder for faglig udvikling
  • Et engageret arbejdsmiljø i en afdeling med stor betydning for forretningen
  • Et godt kollegialt miljø med sportslige, kulturelle og sociale aktiviteter
  • Løn og ansættelsesvilkår efter HK’s overenskomst

Stillingen kan besættes i både København og Aarhus – afhængigt af din bopæl.

Skal du være en del af teamet?

Så send en kort ansøgning og dit CV via “Ansøg”. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tina Kaas Hansen, Head of IT Infrastructure på mobil: +45 4050 8915 eller mail: tina.kaas.hansen@sos.eu

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise

SOS International er en af Nordens førende assistancevirksomheder. Fra vores alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder vi akut medicinsk assistance, rejseassistance og vejhjælp – døgnet rundt, året rundt, overalt i verden.

Vi er mere end 1.200 dedikerede kolleger, der tilsammen taler 30 forskellige sprog og samarbejder på tværs af landegrænser. Med et stærkt globalt netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere står vi klar til at hjælpe – uanset om det handler om en bil, der bryder sammen på vejen, eller et ben, der brækker på skiløjpen.

Hver dag hjælper vi over 3.500 mennesker – og vi har ydet assistance i 189 lande verden over.

Uanset hvor i SOS International du arbejder, eller hvilken rolle du har, vil du mærke, at du gør en forskel. For vores kunder – og for dine kolleger.

Det afspejler sig i vores værdier: We Care. We Share. We Dare. Vi passer på hinanden og dem, vi hjælper. Tillid, samarbejde og ordentlighed er fundamentet i alt, hvad vi gør. Vi deler viden, idéer og ambitioner, fordi vi ved, at vi opnår mere sammen. Og vi tør tænke nyt og udfordre det velkendte – for hele tiden at blive bedre til dét, vi gør bedst: We help people.

SOS International ejes af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og vores kunder tæller blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.

Gem job