Fors­varsstaben søger erfaren medarbe­jder til eta­bler­ing af Fors­varets Ru­mop­er­a­tion­s­cen­ter


Vil du være med til at stå i spidsen for at etablere rummet som et operativt domæne i Forsvaret? Har du erfaring med at opbygge en ny organisation og et nyt domæne fra bunden? Eller har du erfaring fra en virksomhed eller en organisation, der har arbejdet med rummet?

Som sagsbehandler med ansvar for rumoperationer ved Forsvarsstaben i Karup får du en nøglerolle i at omsætte visioner til operativ virkelighed.

Om os

Den Luftmilitære Implementeringssektion (AIR2) er en del af Udviklings- og Planlægningsstabens Air-Domæneafdeling (AIR). Sektionens hovedopgave er at udføre projektimplementering af projekter og forligsinitiativer i relation til luftmilitære kapaciteter. Sektionen koordinerer, synkroniserer og styrer projektimplementering i tæt samarbejde med øvrige interessenter i og uden for Forsvaret. Hertil udgør sektionen den faglige luftmilitære ekspertise og udfører generel luftmilitær sagsbehandling for Udviklings- og Planlægningsstaben samt bidrager til luftmilitær kapacitetsudvikling.

Omgangstonen i sektionen er uformel, engageret og professionel. Vidensdeling og sparring sker regelmæssigt, og vi er gode til at støtte hinanden på tværs af projekter og sagsområder.

Du vil indgå som en af sektionens to sagsbehandlere med ansvar for at implementere Forsvarets Rumoperationscenter.

Om stillingen

Din primære opgave bliver at indgå i arbejdet med etableringen af Forsvarets Rumoperationscenter. Arbejdet vil indledningsvis bestå af at udarbejde en detaljeret implementerings- og opbygningsplan, hvorefter kapaciteten opbygges trinvis fra 2026. Der vil være mulighed for, at du efter en årrække kan få en stilling i Rumoperationscenteret.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Projektstyring:
    Ansvar for fremdrift, ressourcekoordinering og levering af produkter til tiden.
  • Organisationsudvikling:
    Omsætning af operative krav til en konkret organisationsstruktur, herunder HR, uddannelse og træning.
  • Interessentstyring:
    Koordinering og samarbejde med en bred vifte af interne og eksterne partnere, herunder industrien, universiteter og NATO-myndigheder.
  • Sikring af leverancer:
    Medvirke til at sikre rumbaserede data, produkter og services til hele Forsvaret.

Du skal forvente nogen rejseaktivitet både ind- og udlands i forbindelse med besøg ved NATO-myndigheder, rumoperationscentre i samarbejdslande, kurser og øvelser. Der er mulighed for balanceret arbejde i hjemmet og tilstedeværelse.

Om dig

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende; du kan have en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse. Det er dog afgørende, at du har erfaring inden for en eller flere af følgende områder: Projektledelse af store projekter, kendskab til hvordan der opereres i døgnbemandede operationsrum, offentlig administration eller indsigt i rumteknologi og rumoperationer.

For at få succes i stillingen er det vigtigt:

  • Du er nysgerrig af natur og du formår at omsætte krav til organisatoriske og personelmæssige kompetencer til organisationsstruktur, uddannelse og træning.
  • At du er stærk inden for kompetencerne: faglighed, samarbejde, planlægning, helhedsorientering, styring og initiativ.
  • Du arbejder systematisk og kan identificere sammenhænge og udnytte opståede muligheder i et dynamisk miljø samt er god til at etablere og vedligeholde relationer på tværs af koncernen.
  • Du skal være selvkørende og handlekraftig ift. planlægning og igangsættelse af leverancer.
  • Du trives med at interagere med medarbejdere og chefer på højere niveau i en politisk styret organisation.
  • Du trives i et til tider dynamisk miljø med korte tidsfrister, og hvor der løbende opstår nye udfordringer – med andre ord - du skal besidde stor omstillingsparathed.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefen for AIR2 oberstløjtnant Peter J. Bødker på telefon 2525 2981.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er mandag den 2. marts 2026. Samtaler forventes afholdt efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Save job